Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Ole Grünbaum
Den dag min fremtid forsvandt - UDSOLGT
Pris: kr.

Ole Grünbaum – fhv. provo og it-guru – fyldte for nylig 60 år. Men: ”En gammel ungdomsoprører kan da ikke blive gammel!” Jo, det kan han. Og det bliver han. Og det hader han.

Ole Grünbaum tager os igennem de forfærdende, pinefulde og pinlige tanker, han gør sig om sit livs mulige afslutning i Danmark. Med vanlig sans for det fortrængte i samfundet tager han fat om problemets kerne og spørger: Er der en kur imod alderdom, fattigdom, sygdom og død? Kan jeg være lykkelig, også selvom det værste sker?

Den dag min fremtid forsvandt er en modig bog. Ole Grünbaum kæmper åbenlyst med både dæmoner og manglende indtægter i fortællingen om sit eget liv i 60-års alderen.  Han klager til guderne – og engle kommer ham til undsætning, men kun med råd, for han må selv finde ud af det i sidste ende. Og det gør han - måske.

”En dag forsvandt min fremtid lige pludselig. Jeg havde ellers altid holdt af min fremtid. Den var så fuld af håb, den havde så mange løfter i sig. Den var der bare altid ved min side og den gav min nutid et ekstra løft.
Nu gik jeg rundt på gaden, og var i tvivl om, hvor jeg skulle tage hen. Der var ingenting – i min fremtid. Jeg var havnet i et fremtidshul.
Det var faktisk begyndt, kommer jeg i tanke om, lidt før, nemlig da det gik op for mig, at jeg ville fylde 60 år. Og det var ikke til at standse, da det først var begyndt. Panikfølelsen af at være på vej ud.
Hvordan undgår man at fylde 60? Kreative råd var dyre. Så jeg skød det til side med et let ubehag. Men dagen kom nærmere og nærmere.
Så, Ok. Tag det nu roligt, Ole. Ingen panik. Vi gider ikke være i panikalderen, også selvom vi er det.”

Pressen skrev:

"Den gedigne og kompromisløse sandhedssøger Ole Grünbaum er oppe mod den vanskeligste af alle modstandere: sig selv. I bogen læser man hvordan, og det er oprivende læsning. Det er et selvopgør af høj karat, en moderne Job i askehoben, der appellerer til guderne (...) Bogen bekræfter som nævnt, hvad mange ved, men færre måske ønsker at erkende: man kan gå til grunde i velfærdssamfundet Danmark. Chancen er der! Man kan stille og roligt blive tabt af feltet og henvist til en tilværelse på slet skjult eksistensminimum. Da er det godt, at vi har engle iblandt os, væsner der kan løfte deres stemme - klage, besynge, forbande, besynge igen, svinge sig stilistisk mellem tvivl og tragedie - og som synker så dybt, at de rent faktisk flyver opad. Lidt af et stunt og som sådan en ægte, englelig egenskab, så stod det til anmelderen fik disse engle livsvarig bespisning på Rådhuset."
 - Weekendavisen

"Det er ikke så godt alt sammen, med det er godt skrevet. Med en sort humor á la Charles Bukowski. Og det er den litterære side af Ole Grünbaum, som han burde dyrke noget mere. Den anden side af talentet er Grünbaums analytiske virksomhed. Hans tanker om livet som en gave er læseværdige, skrevet på personligt mod og visdom. - Jyske Vestkysten

"Det er altid en oplevelse at læse Ole Grünbaum. Han skriver på en særlig måde uden filter. (...) Sammelignet med ham bliver det tydeligt, hvorledes andre selvudleverende skribenter, og dem er der jo en del af, alligevel altid formår at stille sig selv i et forsonende, humoristisk og i bund og grund ganske flatterende skær."
- Kristeligt Dagblad



Udgivelsesår: 2008 - ISBN: 9788779732926 - Omslag: Mikkel Henssel - 176 sider - 1. udgave

Læs mere om Ole Grünbaum
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side