Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Klaus Rothstein
Den nøgne maskine
Pris: 269 kr.

Læs uddrag fra bogen

En fædrelandskærlig madpakke i en multinational kiosk i en multietnisk bydel i Oslo. Et syngende menneskehav, der sværger fædrelandet troskab til døden på et stadion i Stockholm. Et graffitivarsel om catalansk separatisme på en mur i Barcelona. En bombe der eksploderer i London og et banner, der byder terroristerne trods i et vindue i Canterbury. En flok japanske manga-piger, der filmer en psykotisk isbjørn med deres mobiler i Berlins Zoologiske Have. En flok illegale senegalesiske immigranter, der sælger falske designertasker på gaden i Venedig. En dreng, der klarer et straffespark under et gult projektørlys på en fodboldbane i København. Og en forfatter, der forsøger at give en undskyldning.


Pressen skrev:

"Er vi vesterlændinge klar til at blive klædt af til skindet for (forestillingen om) vores egen sikkerhed? Dette er blot et af de mange interessante, men også konplicerede spørgsmål, som forfatteren og litteraturkritikeren Klaus Rothstein rejser i sin nye, formidable essaysamling. Og det, som gør essaysamlingen endog rigtig god, er, at essayisten ikke selv står parat med svarene ... Vi er - sammen med Klaus - helt nede i hverdagens små detaljer. Men der er faktisk rart dernede, der er overskud og humor." - Politiken
iBYEN.dk synes

"Klaus Rothsteins nye essaysamling udfolder skrivetalentet rigeligt og overbevisende ... Rothstein træder smukt ind i den lange række af nysgerrige omrejsende skribenter, der forsøger at beskrive tiden ved iagttagelser af hverdagen og det almindelige ... Bogen, udogmatisk, fordomsfri og velskreven, er værd at gæste. Rothstein ved besked." - Weekendavisen

"Bogen udgør en rejse gennem en slags civilisationens panikalder, og Rothstein er velskrivende og dygtig til at opleve verden. Det nærmer sig klassisk rejsejournalistik ... man føler sig i godt selskab." - Kristeligt Dagblad

"Med et mellemrum på en dag udsendte Tiderne Skifter to fine essaysamlinger, der flot demonstrerer spændvidden og elasticiteten i genren. Begge er de skrevet af erfarne kommentatorer, og begge er de politisk og moralsk aktuelle, med noget på både hjerte og hjerne. Hvor den ene, Ulrich Horst Petersen, rendyrker et kort format, hvor en tanke sættes på spidsen, foretrækker den anden, Klaus Rothstein, en længere, mere analytisk form med plads til både baggrundsviden og små ekskurser... Rothstein bruger essayet til at udvikle, at forlænge en tanke og bygge den sammen med fakta til den journalistiske variant af essayet som genre." - Information

"Rothstein er bedst, når han angriber andre end de sædvanlige banditter og eksempelvis fyrer et velformuleret og befriende mavesurt angreb af mod gadegøglere og -tegnere i Sydens turistproppede pladser eller går løs på den hykleriske dyrkelse af den psykotiske isbjørneunge Knut i Berlins Zoologischer Garten
. Et andet fint essay kritiserer den omsiggribende tendens til at kræve og give undskyldninger for stort og småt (og meget gerne for noget, som man ikke selv har gjort). Her forsøger Rothstein meget vellykket at adskille den gode, modige, risikovillige og oprigtige undskyldning fra den forlorne, ufarlige og rent retoriske af slagsen. Enhver fremtidig undskylder bør læse med her... Klaus Rothstein skriver smukt og morsomt." - Jyllands-Posten

"Der er mange fine sidespring til skønlitteraturen at hente i de enkelte essays... en bog, der ambitiøst giver sig i kast med de største emner formidlet med en skønlitterær stift." - Berlingske Tidende

"I sin nye essaysamling tager journalist Klaus Rothstein på nysgerrig opdagelsesrejse rundt i Europa for at afkode nationalismens forskellige grimasser. Vi er til arvefjendeopgør i Stockholm, på gastronomisk safari i Oslo og tæt på catalansk chauvinisme i Barcelona. Stærkt sanset, funklende velskrevet og med stor intellektuel dybdeskarphed." - Ekstra Bladet

"Rothstein er virkelig bedst i sine essays; hans slutninger, tanker og perspektiver er ofte morsomme, reflekterende og bedrevidende på den fede måde... Steder og begivenheder kædes sammen til en formfuldendt essaysamling, der tager sin læser med på en berigende tur rundt i den europæiske kultur anno 00'erne." - KultuNaut


"En interessant og anderledes afdæmpet essaysamling fra den ivrige debattør og kritikers hånd. Velskrevne tekster, der med utraditionelle iagttagelser og modstillinger rejser flere spørgsmål end der gives svar - til eftertænksomhed." - Bibliotekernes lektørudtalelser



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779733916 - 240 sider - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Klaus Rothstein
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side