Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Bjørn Meidell
Frygt og Fryd i Damaskus
Pris: 250 kr.

Frygt og fryd i Damaskus er resultatet af mange års rejser i Syrien og ophold i syrernes gamle hovedstad. Bogens fokus er demokratiets forkæmpere, personer som forholder sig kritisk til det diktatoriske styre. Forfatteren har fulgt dem før og efter, de er blevet sat bag lås og slå. Men bogen handler i høj grad også om hverdagens syrere, hvordan de klarer dagen og vejen og holder sig langt væk fra risikable politiske aktiviteter.

Bjørn Meidell er til fredagsbøn og sammenkomst i et religiøst broderskab med ekstatisk sang og dans. Han overnatter i et nonnekloster, som er valfartssted for både kristne og muslimer. Og han møder den muslimske stormufti, den katolske, ortodokse patriark, beduiner og flygtninge fra nær og fjern. Han taler med kosmonauten, der var en tur i himmelrummet med udsigt til strålende stjerner. Og med den politiske fange, der i atten år sad isoleret i en fugtig celle uden dagslys og familiebesøg.

Forfatteren afdækker en overraskende mangfoldighed og spørger, om Damaskus repræsenterer et modbillede til forestillingen om et uundgåeligt sammenstød mellem islam og Vesten? Bjørn Meidell, f. 1950, er lektor i samfundsfag og historie. Tidligere udgivet bl.a. Slået med beundring – fascination, flugt og frihedskamp, (2005), Bag Sløret – i Jerusalem Cairo og Beirut, (1996), Om natten er her stille – en historisk og nutidig tragedie, (1991), Niels og Alvilda – 100 års historie oplevet nedefra (1982).

 

Pressen skrev:

"Den meget aktuelle bog, ’Frygt og fryd i Damaskus’, er et positivt produkt af de muligheder, Aqqad-huset [Det Danske Institut] har givet: en rejse ind i det dobbelte Syrien, det skønne og det rå. (...) Bjørn Meidel, bogens forfatter, har været på syv rejser til Syrien i årene 2004-2010. Denne gymnasielærer i samfundsfag må være den forbilledlige beboer på Det Danske Institut. Uimponeret, men uden mindste bedreviden, klogt og en anelse naivt kaster han sig ud i det syriske samfund, som han oplever i badstuer, barbersaloner med et charmerende nærvær grænsende til det amatøragtige – men på en udefinerlig, god måde." - Politiken

"Via egne iagttagelser og interviews med fremtrædende systemkritikere bliver læseren præsenteret for en kompleksitet, der både gør begrebet slyngelstat til skamme, og som ridser i den eksotiske overflade ... læseren [møder] en række spændende mennesker og bliver taget med til hjørner af det syriske samfund, som de færreste tænker over, når de går og beruser sig i duften af kardemommekaffe i Den Lige Gade." - Berlingske Tidende

"Bogen er bygget op efter en metode, hvor den store historie fortælles gennem små historier og hverdagsbegivenheder. Derudover er der også interviews med fremtrædende systemkritikere, religiøse ledere og en enkelt minister. ... Et must for en enhver, der har været i Syrien, eller som planlægger at besøge landet og dens hovedstad ... Et væsentligt bidrag til den sparsomme litteratur på dansk om Levanten." - Jens-Kristian Lütken, Fokus Europa

"Bogen er ikke en historiebog. Den fremstår som en mosaik af visuelle indtryk, personlige følelser og refleksioner over og samtaler med mennesker i og udenfor det politiske etablishment, forskellige steder i det religiøse landskab og i det syriske samfund. Gennem samtalerne bliver der kastet lys over, hvordan det er at leve som politisk dissident i en ét-parti-stat, hvordan forskellige religioner eksisterer side om side i landet - og hvordan det er at leve en dagligdag i Syrien, også som flygtning. (...) Denne bog vil jeg anbefale til reolen, både til mine historiekolleger og mine politisk interesserede venner (...) [den er] en øjenåbner og en appetitvækker i forhold til Syrien." - Anne Melillo, Noter (Historielærerforeningen)

"Timingen for en bog om Syrien kunne dårligt være bedre (...) Formmæssigt fremtræder bogen som en kaleidoskopisk fortælling med mange korte og forskelligartede afsnit – men hvor indholdsmæssige pointer og få vejvisende noter hjælper læseren på vej. Bogen er gennemillustreret med gode dokumenterende farvebilleder, hvoraf de fleste er taget af forfatteren selv, og sproget er let og flydende." - Samfundsfagsnyt



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779734487 - 282 sider - Omslag Michala Clante Bendixen

Læs mere om Bjørn Meidell
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side