Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Devika Sharma
Amerikanske fængselsbilleder - UDSOLGT
Pris: kr.

Det amerikanske fængselsvæsen har i løbet af de seneste 30 år gennemgået en ekspansiv udvikling. Siden midten af 1970’erne er fængselsbefolkningen vokset år for år, og med en samlet fængselsbefolkning på 2,3 millioner mennesker er den amerikanske indespærringsrate i dag den højeste i verden. Ser man på samtidens amerikanske fængselsfænomen, ser man således konturerne af en masseindespærring, der kan siges at være i familie med det sovjetiske Gulag. For en national kultur, som ellers har friheden som sit vartegn, er dette nye nationale særkende påfaldende.

Amerikanske fængselsbilleder følger det amerikanske fængselsvæsens spektakulære udvikling i de sidste par årtier med særlig fokus på de dybereliggende forestillinger om fængslet og fængselstilværelsen, som kommer til udtryk i nyere amerikansk litteratur, billedkunst og film. Hvert af bogens fem centrale kapitler fokuserer på ét eller flere vigtige samtidsværker, hvori fængslet spiller en væsentlig rolle. Med fængslet som prisme giver bogen et signalement af amerikansk kunst og kultur i dag. Men Amerikanske fængselsbilleder er samtidig en debatterende bog, der spørger til vores forestillinger om forbrydelse og straf.

Devika Sharma (f. 1974) er postdoc, ph.d., ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Amerikanske fængselsbilleder – Sharmas første bog – tager afsæt i hendes ph.d.-afhandling.

Pressen skrev:

"Hele 2,3 millioner amerikanere sidder bag lås og slå. Mennesker, som forfatteren E.L. Doctorow har kaldt Amerikas begravede. Et slående billede, som Devika Sharma tager udgangspunkt i, i sin perspektivrige, oplysende og, ja, undskyld, til tider fængslende bog ’Amerikanske fængselsbilleder’ (...) et oplysende værk, der både giver større forståelse for fængselsfortællinger som sådan og for de amerikanske fængselsbilleder i særdeleshed, som til stadighed har så stor indflydelse over hele verden." - Politiken synes Politiken

"Forfatteren Devika Sharma skriver om, hvordan opfattelsen af indsatte og fængsler har ændret sig siden 1960' erne, hvor man havde et ideal om, at kriminelle kunne forbedres og gennem fængselsopholdet resocialiseres i samfundet, til i dag, hvor det primære formål med fængslerne synes at være fjernelse af uønskede elementer i samfundet for at højne et hastigt stigende krav om sikkerhed i befolkningen. Denne udvikling har blandt andet betydet, at hvor der i 1960' erne var 100 indsatte pr. 100.000 borgere, er tallet i dag 760 pr. 100.000 borgere. Den voldsomme vækst har givet USA verdensrekorden i såkaldt indespærringsrate. I et land, der siden sin grundlæggelse har hyldet friheden, er en så voldsom indespærring naturligvis et paradoks, der påkalder sig opmærksomhed, og Sharma går til romanforfattere som Jonathan Lethem og Jonathan Franzen, fotografen Taryn Simon og flere andre kunstnere, der på forskellig vis benytter sig af fængselsmotiver i deres værker, for at give et signalement af amerikanernes indespærringsiver og dens aftryk på den aktuelle kunst og kultur." - Kristeligt Dagblad 
 

"Amerikanske fængselsbilleder er en vældig interessant og til tider rystende bog, og den er i høj grad relevant, når Danmark flirter med udenomsretlige begreber fra den amerikanske kriminalitetsbekæmpelse som tough on crime og nul-tolerance. Bogen er i øvrigt af en meget lækker kvalitet, hvilket man som læser er taknemmelig over, når man nærstuderer dens mange billeder og fotografier. Et vigtigt bidrag til samfundsdebatten." - Kultunaut

"Interessant analyse af det amerikanske fængselssystem sammenholdt med solide tematiserede analyser af samtídskunstens behandling af begreberne fængsel og indespærring." - Lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2011 - ISBN: 9788779733923 - 240 sider - 250 kr. - Omslag: Michala C. Bendixen med illustration af Susan Crile

Læs mere om Devika Sharma
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side