Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Jonathan Safran Foer
Om at spise dyr (PB)
Pris: 149 kr.

UDSOLGT FRA FORLAGET

Som så mange andre unge mennesker svingede Jonathan Safran Foer i teenage- og gymnasieårene mellem at være skiftevis altædende og vegetar. Men da han selv skulle være far – og dermed snart ville komme til at træffe afgørende valg omkring kosten på et barns vegne – blev hans mere tilbagelænede interesse i spørgsmålet akut påtrængende. Foer besluttede sig derfor for selv at finde svarene på sine spørgsmål. En søgen der i sidste ende fik ham til at snige sig ind på industrielle fjerkræfarme i nattens mulm og mørke, dissekere de følelsesladede ingredienser fra sin egen barndoms middagsborde og undersøge nogle af sine mest instinktive sondringer imellem rigtigt og forkert.

Om at spise dyr er resultatet af denne opdagelsesrejse.

 

Med sin sammenfletning af filosofi, litteratur, videnskab og erindring samt et større detektivisk arbejde griber Foer fat om de mange historier, vi benytter for at retfærdiggøre vores spisevaner: folklore og populærkultur, familietraditioner og national mytologi, uholdbare fakta og dybt rodfæstet fiktion.

 

 

Presssen skrev:

 

"Om at spise dyr er romanforfatteren Jonathan Safran Foers første ikkeskønlitterære bog, men blandingen af reportage, interview, klassisk undersøgende journalistik og filosoferen rammer sin læser lige så rent. Endnu en gang er Foer den store gennemlyser. Efter at være blevet far ville han simpelthen vide, om han kunne tillade sig at give sin søn den mad, som den amerikanske fødevareindustri leverer ... Det føles masochistisk at opregne alle de skræmmende sammenhænge, når man selv spiser kød, fjerkræ og fisk, lad os nøjes med at slå fast, at en kødspiser bidrager med syv gange så meget drivhusgas som en vegetar ... Den dybeste pointe i Foers bog er, at ingen slipper for på et tidspunkt at forholde sig til dens anliggende. Simpelthen fordi der er en direkte sammenhæng mellem hverdagens måltider og det, vi alle sammen frygter: farlige epidemier, destruktion af naturen, et globalt miljø ude af balance ... Om at spise dyr har potentiale til at starte en massebevægelse af - særligt unge - som endnu ikke er vænnet til at æde uansvarligt, og som siger stop ...Denne bog er det tætteste, man kan komme på et fornuftigt menneskes ansvarsfulde svar på et af civilisationens væsentligste spørgsmål: Hvad spiser du?" - Politiken


 

"Foer, der konstant er nøgtern og aldrig bliver fanatisk, kommer frem til, at som vegetar er man da i det mindste ikke med til »kampen mod dyrene«. Helst havde han dog set, at maden, inklusive den animalske, kunne komme fra mindre, bæredygtige landbrug, der kan praktisere etisk forsvarlig dyrebehandling. Men da han ikke ser megen mulighed for det i en verden domineret af den industrialiserede fødevarefremstilling, er den radikale, personlige løsning af vælge kødet fra ... Foer er ikke missionerende. Han påpeger blot en række forhold, som bør få forbrugerne til at tænke sig lidt om. " - Jyllands-Posten

 

"... Et af målene med Om at spise dyr er netop at belyse det ubegribelige spring fra de holocaust-lignende forhold på kødfabrikkerne og ind i stuerne, hvor vi spiser kalkunerne og alle de andre ofre af pæne tallerkener på pletfrie duge ... Det lykkes Foer - via en usædvanlig melange af fakta, filosofi, historie, familiefortællinger og ture i felten - at skære et så dybt snit i dyr/ menneske-relationen, at vore fortrængninger blotlægges ... det virker i dén grad, og der er ikke mange bøger, der udgør et før og et efter på samme måde som Om at spise dyr, som belyser læserens egne fortrængninger og den moderne kulturs uanstændighed på en så begavet og bevægende måde, at det er svært ikke at medgive Foer, at kød fra små dyrehold er den eneste vej frem."

- Berlingske Tidende

"Når man om godt 11 måneder ser tilbage på året 2010 og skal vælge nogle af de mest imponerende bogudgivelser i dette år, vil den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foers Om at spise dyr med sikkerhed være blandt kandidaterne. Bogen er ikke blot en tankevækkende, men en ren og skær fremragende gennemgang af vores forhold til dyr og de ofte fortrængte grusomheder, som dyr udsættes for i den industrielle kødproduktion ... spørgsmålet om at spise kød eller ej handler for Foer om mere end mad. Det handler om vores erindringer, værdier og traditioner. Når vi ændrer vores måde at spise på, ændrer vi nemlig også vores historier, vores baggrund og traditioner. Og det er disse underliggende refleksioner over menneskenes historie, værdier, traditioner, som gør Foers bog til fremragende læsning ... her er konsekvensen af Foers bog, at jeg vist nok skal i gang med at revurdere min egen spisning af kød."  - Kristeligt Dagblad




Udgivelsesår: 2011 - ISBN: 9788779734784 - 396 sider - 149 kr. - Oversat af Jan Hansen - Omslag: Gray 318

Læs mere om Jonathan Safran Foer
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side