Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Geert Mak
Europa - UDSOLGT
Pris: 399 kr.

Et helt år rejser Geert Mak på kryds og tværs af Europa for at skrive denne bog. For hver måned tager rejsen ham et årti videre ind i det 20. århundrede. I januar besøger han Paris, hvor århundredet tager sin optimistiske begyndelse med den store verdensudstilling. I december befinder vi os i Sarajevos ruiner, som markerer det blodige århundredes slutning.

Mak finder og følger de spor, som det 20. århundrede har efterladt på vores kontinent. Europas tilstand manifesterer sig på historiske steder og i menneskers historier. Her opdager vi, hvordan fortiden præger vores nutid og forbinder os europæere med hinanden, men på mange måder også adskiller os.

På sin rejse taler Mak med forfattere og politikere, med dissidenter og højtstående officerer, med en bonde fra Pyrenæerne, med den sidste tyske kejsers barnebarn. Europæere som fortæller deres historie, som den var, som de oplevede den, som de husker den.

Geert Mak (f. 1946) er journalist og historiker – og en af Hollands absolut bedst sælgende forfattere. I 2009 udkom på dansk Min fars århundrede – Maks formidable fortælling om sin families historie gennem tre generationer. Men hans hovedværk er Europa, oversat til mange sprog og i 2008 tildelt den store, europæiske litteraturpris „Leipziger Buchpreis zur Europäischen Verständigung". Den næsten 1000 sider store beretning er desuden blevet en tv-dokumentar i tolv afsnit, vist overalt i Europa og med Geert Mak som fortæller.

 

Pressen skrev:

"Et af årets allerstørste læseoplevelser og et uomgængeligt hovedværk om vores verdensdel." - Information

"I store mesterlige greb, i små sigende detaljer, i suveræne rejsereportager og i en overdådighed af litterære referencer: Europa i det 20. århunderede." - Politiken synes Politiken

"Imponerende reportagebog fra Europas blodige århundrede (...) Mak skriver flydende og fremragende. Han rapporterer, perspektiverer og generaliserer så læsningen er ren fornøjelse." -  Fyens Stiftstidende

"Det kan i den grad anbefales at tage den fulde tur med den vidende, velskrivende og ekstremt nysgerrige Geert Mak. Som at gungre blidt af sted i en togkupé og glemme tiden i intimt, men høfligt selskab, hvor medpassageren viser sig at kunne fortælle historier om alt, der toner frem bag ruden." - Weekendavisen

"En underholdende bog (...) Der er mange historiske og aktuelle 'øjebliksbilleder', og Mak skriver levende. (...) Der er mange tankevækkende iagttagelser og anekdoter, og det hele flyder let og forståeligt." - Kristeligt Dagblad

"En bog, vi skal være lykkelige for, at vi nu har på dansk. Over 952 tætskrevne sider tages læseren med på rundtur i Europas blodige historie. Geert Mak skriver fremragende i en nøgtern og nærværende reportagestil om det, han ser og oplever. " - Ekstra Bladet

"Europa er så fascinerende, fordi den både forener og deler. Der er en fælles historie, som fører til, at man kan føle sig mere hjemme i Lissabon end i Los Angeles og undertiden føre en mere meningsfuld samtale med en indbygger fra Tirana end fra Texas. (...) Den bog er et mesterværk." -  Berlingske

"Mak er bestemt en klog skribent, der (...) formår at bevæge læseren." - Jyllandsposten

"Fascinerende fremstilling af på en gang Europas historie og samtidig Maks rejsebeskrivelser fra nutidens Europa. (...) Imponerende dokumentarisk værk." - Lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779734050 - 952 sider - 399 kr. - Oversat fra hollandsk af Tove Dueholm Nielsen

Læs mere om Geert Mak
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side