Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Klaus Rifbjerg
Dag efter dag
Pris: 200 kr.

Notater 3.1.11 til 12.5.11

 

Dag efter dag løber man ind i nyheder, påvirkes af dem, nedstemmes, opstemmes, og lægger man øret ydmygt til det hele, er det måske muligt at komme i kontakt med det indre menneske, man slæber rundt på, og som ikke altid er lige nemt at styre, både fordi man er i sine idiosynkrasiers vold, og fordi man er underlagt en meteorologi, der både omfatter den uden for vinduet og indenfor.                           

En vinter lang passerer med alt, hvad den har at byde på, og man kæmper med det og tænker over det, fordi det trods alt er en brøkdel af alt det, tilfældet har anbragt én i, og som udgør ens liv. Og spørger nogen efter et motto, kunne det være: Vi er alle i samme båd, og hver og én har ansvaret for, at den ikke synker.

 

Klaus Rifbjerg – Danmarks ubetinget mest producerende og mest omdiskuterede forfatter i nyere tid – som faktisk i dette efterår fyldte 80 – skriver i sin nye bog Dag efter dag skarpt og veloplagt om de emner, der melder sig, mens tiden går i en given periode i Danmarks og verdens historie. Emnerne danner en bred vifte, der omfatter politik, litteratur, det personlige, vejret, alderen og så videre. Alt sammen anskuet gennem et temperament og båret af personligt engagement.

 

Den dagbogslignende og reflekterende bog kan læses som en forlængelse af de fire bøger Karakterbogen, Facitlisten, Synderegistret og Tidsmaskinen, som samlet i Hovedbogen blev udgivet af Tiderne Skifter for nogle år siden. Men Dag efter dag er et fuldkommen selvstændigt værk, hvor ophavsmanden træder op uden maske og tillader sig det usædvanlige i litteraturen: at sige hvad han mener uden omsvøb.

 

Pressen skrev:

 

''der er både liv og sprælske spring, energi, galde og sproglig spændstighed i notaterne, der passende kunne føre sig frem under mottoet »jeg skriver, altså er jeg.'' - Berlingske   

''...Plus, ikke at forglemme, Rifbjergs egen storhed i form af udsagn som »en kunstner og provokerende kendis som mig«, der »... i sin tid ved et tilfælde var med til at forandre måden, man hidtil havde skrevet dansk litteratur på.« Dette er et af de utrolig få tilfælde, hvor jeg vil mene, at eksplicit selvglæde er på sin plads. Jeg ser frem til flere notatbøger snarest. '' - Weekendavisen

''Jeg må indrømme, at jeg enig eller ej, værdsætter hans tydelige artikulation. Han kan være barsk - hvad han dog ikke skal bebrejdes - og som debattør lader han sig ikke nødvendigvis hæmme af nuancer.'' - Kristeligt Dagblad

''..han har sit talent og sit mod og sin galde og sin erindring og sit vemod og en hel del mere. Uanset hvad - det er altid en fornøjelse at læse ham.''  - Politiken synes  Politiken 

''Uanset om man er enig eller uenig med forfatteren i hans meninger om så forskellige sager som politikeres floskler, reklamernes anmassende allestedsnærvær, aldring og død, oberst Gadaffi, Søren Mørch, Søren Pind plus mange, mange andre og meget, meget mere, så er han igen ganske enkelt en fornøjelse at følge: alert, uforudsigelig, sensibel, utildækket og frem for alt konkret. Det er næsten som for 40 år siden, da man købte hans bøger på udgivelsesdagen og ikke kunne gå til ro, førend de var læst. '' - Information

 

 



Udgivelsesår: 2011 - ISBN: 9788779735002 - 144 sider. Foto Klaus Holsting. Omslag Mikkel Henssel.

Læs mere om Klaus Rifbjerg
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side