Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Vagn Predbjørn Jensen
Glimt
Pris: 225 kr.

Blandt bogens mange emner kan nævnes: Tornerose, arealfråds, badning i måneskin, Blichers Præsten i Vejlbye, storken som symbol, marskens farver, Sherlock Holmes, en skjult skat på Læsø, pastor Grosbøll, øgenavne i Skagen, tsunamier, et plankeværk i Ribe, geniernes børn, engle, sprogets ødelæggelse, sigøjnere på Islands Brygge, Søren Kierkegaard, humor under nazismen, deja-vu oplevelser, Mona Lisas smil, forurening af planeterne og Danmarks uhensigtsmæssige geografi.

Pressen skrev:

"Nogle af glimtene viser, at forfatteren og fortælleren Vagn Predbjørn, når han er bedst, når op på siden af andre store danske fortællere som en Martin A. Hansen eller en Thorkild Hansen (...) Stramt, velordnet, velfortalt, ikke et overflødigt ord." - Fyens Stiftstidende

"Især de personlige stykker, der oplyser en svunden tid, giver et billede af, hvad der har fæstnet sig i sindet hos en forfatter, som hans læsere nu kan møde i en form, der minder om dæmpet, fortrolig samtale." - Politiken

"Jeg kan dårligt forestille mig en fornuftig hverdagssamtale, hvor man ikke som en naturlig ting kom til at sige: "Vent lige, dét tror jeg, Predbjørn har noget om et sted!" Og man henter bogen, blader, slår op og læser! Og forstår samtidig, hvor sandt det må være, når forfatteren afslører, at han selv læser samtlige sætninger højt ... Et værk, der på det smukkeste vidner om kunstnerens utrættelige leven med sit liv." - Kristeligt Dagblad

(...)en fin lille skitsebog, der viser sammenhæng i fortællemåden og giver et kig ind i digterens værksted...Hele bogen er vellykket, også fordi den er så dejlig fri og upretentiøs. Vagn Predbjørn Jensen kan få ordene til at virke som om de kommer helt uanstrengt direkte fra hjertet ...Vagn Predbjørn Jensen har skrevet sig ind i rækken af store danske forfattere og vi må glæde os over denne bog, som han har skrevet trods alvorlig sygdom. - Helsingør Dagblad

"Man nyder i allerhøjeste grad at lunte i hælene på Vagn Predbjørn Jensen. Han har sans for det anekdotiske, de små oplevelser i hverdagen, der kan skubbe en uventet tankerække i gang, og han kan komprimere sit stof, så kun det væsentlige bliver tilbage...Vagn Predbjørn Jensens glimt er så stilfærdige og skønne som skyer, og efterhånden fremtoner et billede af et eftertænksomt og intuitivt menneske, der med en art melankolsk optimisme gør status...Man lukker bogen i en sørgmodig stemning - og dog, mange af disse glimt lyser op længe efter." - Weekendavisen

"Det er en let læst bog, der når meget vidt omkring. Om nogen egentlig sammenhæng er der næppe tale, så et enkelt essay ad gangen som godnatlæsning kan anbefales." - Nordjyske Stiftstidende

"Der er meget levet erfaring og livsklogskab at samle op og tænke videre over, når man læser på kryds og tværs i bogens tekster. De er skrevet i et smukt og lidt gammelmodigt sprog, med affinitet til både Blicher og Martin A. Hansen." - Bibliotekernes lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779731635 - Omslag: Lars Kjeldal - Sider: 138 - 1. udgave

Læs mere om Vagn Predbjørn Jensen
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side