Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Klaus Rifbjerg
Januar +
Pris: 160 kr.

I forlængelse af sidste forårs dagbogslignende udgivelse Dag efter dag skriver Klaus Rifbjerg også her i Januar+ om de tanker og emner, der melder sig, mens tiden går i en given periode i Danmarks og verdens historie. Skarpt, veloplagt og uden omsvøb siger han, hvad han mener.

På bogens bagside skriver han:

”Forleden sagde en god ven, der er i samme aldersklasse som jeg, at nu går tiden så stærkt, at man knap kan nå at få sokkerne af, før man skal have dem på igen. Men tiden forsvinder ikke, og vil man have fat i noget af den, må man stikke gaflen i og holde fast. Det gælder også i den tidlige vinter og det svagt spirende forår, hvor fuglene leder efter frit vand og flyver i alle retninger. Det kan virke som rådvildhed, men er sikkert en del af det mønster, som også de uden vinger reagerer på.

Optakten til 2012 var kaotisk, SF og S agerede som havde de for længst meldt sig ind i Venstre, og er det fint med konsensuspolitik, kan den også virke som bedøvende nervegas. Imens brænder verden om den slørede vugge, nye rædsler ruller frem i Syrien, og i Afghanistan sker det, enhver kunne forudse ville ske, en skakmat der sender de såkaldt frie nationer i knæ, mens civilbefolkningerne både her og der må betale regningen med de lidelser, som påføres dem. Og der er kun ét at sige: På med sokkerne, hal op i dem, snyd næsen og se at komme videre.”

Pressen skrev:

"Rifbjerg har skrevet en vidunderlig lille bog." - Nordvestnyt

"Rifbjerg piber ikke, det ligger ikke til ham. Han sparker stadig, og med de sproglige ben er der ingen vaklen ... Der er god underholdning i at læse om hans reaktion på dagenes små pudsigheder ... Rifbjerg er ikke kun god til at stikke et par flade ud; han er også god til at se nuancer og sætte ord på dem ... Der er få, der kan på en gang gøre meningerne levende og dog distancere sig fra dem, sætte sig bag sit vindue, isolere sig fra støjen, se fuglene på søen, drengen, der har trådt i en hundelort, huske, hvordan det var selv at slæbe rundt på sådan en under fødderne ... Hvad der gør litteratur vedkommende, siger han et sted, er 'dens evne til at gøre tilværelsen genkendelig og samtidig udvide den'. Så enkelt kan det siges. Den evne har denne lille bog."

Politiken synes - Politiken

"Den får ikke for lidt i Rifbjergs nye bog, hvor han selv styrer flot uden om klicheerne i sine betragtninger over stort og småt i dronningeriget Danmark." -  * * * * * Ekstra Bladet

"Notaterne er karakteriseret ved en forunderlig friskhed - en fastholden af førstehåndoplevelsen, men også ved en smerte over al tings forgængelighed ... Midt i al smerten oplever man Rifbjergs glæde ved livet. Her er han virkelig virkelighedens mand, for han oplever og oplever med alle sanser åbne. En stor del af essayene griber tilbage i fortiden på en måde, hvor fortid og nutid veksler og derved kommer til at akkompagnere hinanden. Det svundne bliver dermed en resonansbund for det nutidige, og det giver indslagene en flerdimensionalitet og både udsyn og dybde. Optegnelserne er præget af en kolossal sprogbeherskelse, uden at de tynges af den. De er tværtom æteriske og ubesværede, ofte stemningbilleder og fyldt med lunerige indfald, men uafladelig ligger humoren i sproget - i den måde, Rifbjerg fortæller en oplevelse på ... Rifbjerg har med sine to reflekterende bind lagt et nyt område ind under den bjergtagende blyant." - Nordjyske Stiftstidende

"Forudsigeligt, men fræsende samtidsvrissent og - især hvis virkeligheden befinder sig i fortiden - virkelighedspoetisk."
- Weekendavisen

"Hvert dagbogsnotat er som en fin klumme, der med variererede ingerdienser rummer essensen af engagement, holdninger, iagttagelser og refleksioner over det lille og store liv. Hans stærkeste og fornemste våben er sproget og den altid iboende humor, så man sidder og klukker undervejs ... Rifbjergs eminente sprog, hans skarpe iagttagelsesevne kombineret med humorens tilgivende kraft, gør det til en fornøjelse at læse hans levende noter om livets og verdens gang." - Bibliotekernes lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2012 - ISBN: 9788779735514 - 80 sider - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Klaus Rifbjerg
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side