Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Nina Trige Andersen
Profession: Filippiner
Pris: 265 kr.

Siden 2006 er der kommet flere filippinere til Danmark end i de foregående fire årtier. De fleste kommer som au pairs. Nogle bliver, mange rejser videre – til et nyt job i et nyt land, med eller uden papirer. Der er skrevet adskillige artikler og rapporter om au pair-fænomenet og 19. marts udkommer SFI med endnu en undersøgelse af området.
Profession: Filippiner – Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier fortæller historien bag nutidens au pair-trafik. Gennem personlige livshistorier følger bogen trådene til en global historie om generationer af arbejdsmigranter fra Filippinerne til Danmark.

I 1973 rejste 49 kvinder fra Manila til København. De blev kendt som ”The 49’ers” og var rekrutteret som stuepiger af det dengang nybyggede Hotel Scandinavia. Gruppen hører til den første bølge filippinske arbejdsmigranter i Danmark. De er – også i bogstavelig forstand – tanter til nutidens au pairs. Profession: Filippiner – Kvinder på arbejde i Danmark gennem fire årtier er historien om relationerne mellem den etablerede filippinske diaspora og de nye migranter, der ofte er permanent på farten; om forholdet mellem dansk fagbevægelse og udenlandske arbejdere, mellem Danmark og verden, mellem levet liv og global økonomi.

Forfatteren har siden 2010 fulgt kvinderne fra The 49'ers. Hun har deltaget i deres genforeninger og højtider, interviewet dem og deres filippinske netværk, og besøgt familierne i hjemlandet, som kvinderne på hver deres måde fortsat er tæt knyttede til. Fortællingerne fra disse migranters liv er et vindue til en global historie, der sætter nutidens au pair-debat i perspektiv.

Pressen skrev:

"Det tjener Nina Trige Andersen til ære, at hun ikke har forsøgt at tvinge sit materiale til at stå i forarget positur over udnyttelsen af disse ivrige frivillige. Kvinderne i bogen får lov til at være sig selv" 
                                                                                                                                   
 Anne Knudsen, Weekendavisen.

 

" Nina Trige Andersen kommer således fint rundt om sit emne og kaster et tiltrængt lys over et overset samtidshistorisk problemfelt"                                                                         5 hjerter, Rune Engelbreth, Politiken.

 



Udgivelsesår: 2013 - ISBN: 9788779735330 - 274 sider - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Nina Trige Andersen
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side