Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Poul Aarøe Pedersen
Tænk på et tal - Dansk uddannelsespolitik på afveje
Pris: 249 kr.

Den økonomiske og kvantitative tænkning er efterhånden blevet så dominerende, at alle væsentlige spørgsmål bliver reduceret til et spørgsmål om tal. Hvor uddannelsespolitikerne tidligere opstillede abstrakte indholds- og læringsmål, opstiller de i dag konkrete resultatmål. Om uddannelserne er en succes eller en fiasko, kan man tælle sig til: Hvor mange point har folkeskolens elever scoret i den seneste PISA-undersøgelse? Hvor mange undervisningstimer har gymnasielærerne haft i 2013? Hvor mange videnskabelige artikler har forskerne fået publiceret i internationale tidsskrifter?

Tal og statistikker står i vejen for politiske visioner og stilles i stedet for nytænkning.

Tænk på et tal er en bog om, hvordan hele talrytteriet er i gang med at ødelægge den fornemme danske tradition for undervisning, der gælder fra indskoling til kandidatgrad – og har været i gang med at ødelægge den, i hvert fald siden PISA-undersøgelserne gjorde deres indtog.

Det er en kritisk bog, der skyder med skarpt mod siddende og tidligere regeringer – mod skole, gymnasie- og fremdriftsreform – mod politikere fra hele det politiske spektrum. Men det er også en konstruktiv bog, der viser, at tingene er nødt til at ændre sig, og forsøger at finde vejen videre mod den skole, det danske demokrati fortjener.


Pressen skriver:

”185 velskrevne sider … veloplagt, kortfattet og læsevenlig skrivestil … PAP’s debatbog er vigtig for alle, der interesserer sig for fremtidens uddannelser. For politikere og andre beslutningstagere bør den mane til eftertanke”
- Politiken, ♥♥♥♥

”Tænk på et tal” er et velgørende afvejet indlæg i en uddannelsespolitisk debat … Den uddannelsespolitiske debat er ofte præget af folk, der har personlig erfaring fra, og særlig interesse i, en bestemt del af uddannelsessystemet, og derfor overses helhedsperspektivet gerne. Her bidrager ”Tænk på et tal” med nogle mere overordnede betragtninger.”
- Kristeligt Dagblad

”En grundigt researchet bog … Når der er ekstra god grund til at tage bogens påstande og argumenter op til vurdering på lærerværelserne, er det, fordi taltænkningen ikke blot har indflydelse på dem, der bliver karakterer til del, men også påvirker dem, der udstikker tallene. Bogen er for væsentlig til at skulle have en karakter.”
- Folkeskolen.dk


Læs et uddrag af bogen her:



Udgivelsesår: 2014 - ISBN: 9788779737099 - Omslag: Mikkel Henssel - 184 sider.

Læs mere om Poul Aarøe Pedersen
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side