Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Lisbet Christoffersen (red.)
Gudebilleder - UDSOLGT
Pris: kr.

Med bidrag af:

Mogens Müller, Catharina Raudvere, Stig Hjarvad, Henning Koch, Hanne Petersen, Margit Warburg, Niels Henrik Gregersen, Jørgen Bæk Simonsen, Jørgen S. Nielsen, Ole Wæver og Hans Raun Iversen. Forord Ralf Hemmingsen

12 forskere fra Københavns Universitet giver her deres bud på, hvordan krisen om Muhammed-tegningerne kunne opstå og udvikle sig, som den gjorde, baseret på en detaljeret og velfunderet baggrundsviden. De ser bl.a. på religionernes billedforbud, forskelle mellem kristendom og islam, mediernes rolle, globalisering, juraens grænser for ytringsfrihed, indvandring af muslimer i Danmark, vækkelsesbølger i Mellemøsten og meget mere.

Gudebilleder – ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden er blevet til i kølvandet på baggrund af en konference afholdt i februar 2006 på Københavns Universitet. Bogens 12 bidrag repræsenterer den ypperste forskning på de områder, der behandles, men fremstår samtidig som en samlet, tværfaglig analyse.

Pressen skrev:

"Samlet set er der kommet en særdeles vellykket bog ud af det... Den fulde betydning af konflikten om Muhammedtegningerne kender vi langtfra endnu, men med Gudebilleder bliver en god del afdækket og belyst. En bog, der kun kan anbefales." - Politiken

"Hvis man skal læse én bog om baggrunden og forløbet af Muhammed-krisen, så er antologien Gudebilleder et godt valg... Gudebilleder er stramt redigeret og velskrevet hele vejen igennem. Her er noget at hente for den alment interesserede læser, ligesom bogen burde spadsere lige ind på pensumlisten hos både jurister, teologer og religions- og samfundsfagslærere." - Kristeligt Dagblad

"Vellykket antologi om Muhammed-krisen, ytringsfrihedens kår og det nye ansvar, der følger med, når man pludselig skal gå fra statsborgerskab i lille Danmark til verdensborgerskab i et globaliseret samfund ... Bidragsyderne er alle ansatte ved Københavns Universitet og trods deres forskellige faglige udgangspunkter er resultatet en utrolig helstøbt og yderst lærerig læseoplevelse. De 12 tekster supplerer og referere, til læserens store glæde, kronologisk til hinanden og fremstår, trods de forskellige synsvinkler, som en enhed ... På et fagligt højt niveau belyses systematisk de mulige årsager til karikaturkrisens eksplosive eskalering, og de er såvel historiske som sociologiske, juridiske og ikke mindst religiøse. Det høje niveau betyder, at bogen hovedsageligt henvender sig til læsere, der i forvejen har et relativt stort religiøst, sociologisk og juridisk begrebskendskab, da sådanne forudsættes. Når det er sagt, er det bestemt ikke umuligt for menigmand og - dame, væbnet med tålmod og nysgerrighed, at give sig i kast med Gudebilleder. Selv fandt jeg Fremmedordbogen yderst nyttig." - www.litteraturnu.dk



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779732062 - Omslag: Osmannisk miniature (1500-tallets slutning) - Design: Mikkel Henssel - Sider: 232 - 1. udgave

Læs mere om Lisbet Christoffersen (red.)
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side