Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Kultur og debat

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Merete von Eyben
Det farlige liv - en bog om Karin Michaëlis
Pris: 269 kr.

Karin Michaëlis (1872-1950) var ikke alene en af sin tids mest læste og populære forfattere i Europa, hun var også Danmarks dengang eneste verdensberømte kvindeforfatter.
     Det farlige liv er mere end en traditionel biografi, og handler derfor ikke blot om Karin Michaëlis’ liv og levned. Gennem overraskende og øjenåbnende præsentationer af hendes forfatterskab værk for værk argumenterer bogen for, at tiden nu er inde til at Karin Michaëlis får den anerkendelse og udbredelse her, som hun stadig i så rigt mål nyder udenfor Danmark.

Fra sin debut i 1898 med novellesamlingen Højt spil og gennem hele sit omfattende forfatterskab satte Karin Michaëlis fokus på kvindens identitet og seksualitet – ofte i kritisk opposition til tidens herskende kvindebillede. Med romanen Den farlige Alder (1910) – om en 40-årig kvinde, der i årene inden overgangsalderen gør op med sin fortid og forlader sin mand for at realisere sig selv – blev hun en skandalesucces i Danmark og af en del af samtidens hjemlige kritikere som ”damelitteratur”. Bogen blev imidlertid, ligesom en lang række af Michaëlis’ efterfølgende romaner, oversat til mange sprog og skaffede forfatteren en berømmelse, der førte til en livslang virksomhed som foredragsholder i det meste af Europa. Men hvem var hun?

Karin Michaëlis blev født i et småborgerligt hjem i Randers. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterært stimulerende miljø omkring Georg Brandes. Her mødte hun forfatteren Sophus Michaëlis. De blev gift i 1895, men skilt igen efter 16 års ægteskab. Efter et nyt ægteskabs forlis valgte hun permanent at leve sit liv alene. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

Pressen skrev:

"Det er en udpræget fornøjelse for en gangs skyld at læse en biografi, som er renset for fiktion og alligevel umådelig dragende." - Jyllands-Posten

"Måske kan Merete von Eybens overskuelige, klare og meget engagerede fremstilling af Karin Michaëlis' liv og værk bane vej for en nyopdagelse af forfatterskabet." - Politiken

"Fængslende biografi sætter fokus på foregangskvinden, forfatteren Karin Michaëlis, der i talrige værker åbnede for kvindens psyke og trådte ind i tabuområder." - Berlingske Tidende ****

"Pragtfuld bog om en kvinde, hvis værker fortjener at komme ud til et ungt publikum ... Nu bringer forfatteren og sprogforskeren Merete von Eyben den glemte, men en gang verdensberømte dame frem i lyset. Og hvilken bog! Det er ren salighed at møde Karin Michaëlis, for hendes person og levede liv er så dramatisk og samtidig så rørende, at man ikke kan slippe bogen igen, før den er læst." - Helsingør Dagblad



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779731716 - Omslag: Michala C. Bendixen - Sideantal: 244 - 1. udgave

Læs mere om Merete von Eyben
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side