Toms mor er en fransk kvinde. Hun lever i Australien sammen med sin engelske mand og deres to børn – for Tom havde også en far og en storebror og en lillesøster – og hvad med dem? Den kvinde der før var sin mands hustru og elskerinde – og mor til tre børn – er hun nu kun mor til et spøgelsesbarn?

Der skal gå ti år før hun bliver i stand til, i et hefte, at skrive sætningen: »Tom er død« – efterfulgt af en beretning der søger at sætte ord på det der ikke kan siges. For hvordan fortæller man om sit barns død? Hvordan beskriver man en erfaring som er meningsløs? Og hvordan lever man videre efter det værste er sket? Med sorgen, savnet, skyldfølelsen, vreden og rædslen? Hvordan overlever man som menneske, som forældre, som par og som familie? I hverdagen, i verden? Efter et chok der har gjort ethvert holdepunkt i tid og rum usikkert, og alle fysiskefænomener upålidelige?

Tom er død er en både bevægende og barsk historie, men også en roman der trods sit tunge emne indeholder både humor og en krimi lignende gåde – i og med forfatteren først ved bogens slutning af slører for læseren, hvordan Tom er død.

Pressen skrev:

"Blændende skildring af en mors sorg. Man forbløffes over, hvor realistisk det hel forekommer, men ingen steder antydes det, at forfatteren selv skulle have haft døden inden på livet. Og skulle det være tilfældet, er det befriende underspillet. Tom er død er en yderst anbefalelsesværdig roman, der sætter sine spor hos læseren, både intellektuelt og emotionelt." - Jyllands-Posten 

"Tom er død er bogens titel og det stadige omkvæd i den meget velskrivende franske romanforfatter Marie Darrieussecqs seneste værk, en mors klagesang over sin fire et halvtårige søns pludselige død ... Romanen er et fint artistisk skrivestykke og et medrivende usentimentalt og et ganske kritisk menneskeligt portræt." - Information

"At skrive en roman som beskriver sorgen og smerten så åbent og ærligt er en flot præstation." - Litteratursiden.dk

"En hardcore læseoplevelse" - Eurowoman

"Darrieussecqs bog er ikke autobiografisk, men et voldsomt og vedkommende studie i sorg." - Berlingske Tidende