Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Ali Smith
Pige møder dreng
Roman
Pris: 225 kr.

Pige møder dreng er Ali Smiths bidrag til den internationale myteserie, et unikt og verdensomspændende udgivelsesprojekt, hvor forlag i mere end 35 lande har fået nogle af verdens mest anerkendte forfattere til at genskrive en myte efter eget valg. Tiderne Skifter har foreløbig ud over Ali Smith udgivet værker af Karen Armstrong, Margaret Atwood, David Grossman, Viktor Pelevin og Klas Östergren.

Imogen og Anthea er to søstre, som arbejder på reklamebureauet Pure, hvor skrupelløs kynisme hersker. Alt er tilladt, bare det skaber efterspørgsel. Følelsen af blindgyde er til at tage og føle på. Så dukker en uforfærdet aktivist op. Anthea forelsker sig i Robin, der laver grafitti på Pure’s vægge. Men deres kærlighed kaster Imogen ud i en række bekymrede overvejelser om søsterens homoseksualitet og får hende til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen måde at opfatte verden. Samtidig konfronteres hun med omverdenens intolerance og fordømmelse.

Sideløbende skildres Robin og Antheas kærlighed med både stor poesi og indlevelse. Ali Smith har skabt en smuk kærlighedshistorie, der samtidig udfordrer den måde vi ser og opfatter køn på – først og fremmest gennem personen Robin, som er hverken eller og begge dele: pige møder dreng.

Pressen skrev:

"Poesi og politik går hånd i hånd i Ali Smiths underfundigt smukke mytedræber af en love story ... Pige møder dreng udstiller i sin tematik eksplicit diskrimineringen af lesbian love, dels i kraft af at romanen i sig selv rummer en åndeløst smuk (og af Pia Juul åndeløst smukt oversat) fremstilling af kønsakten - mellem to unge kvinder - som en lang ekstatisk metamorfose: "Jeg var en hun var en han var et vi var en pige og en pige og en dreng go en dreng, vi var blade, var en kniv der kunne skære gennem myten." ... Myterne er til for at blive dræbt. Eller genfødt i nye, tidsvarende klæder." - Politiken

"Pige møder dreng kredser om det udefinerbare ved køn, seksualitet og normalitet. Man er ikke længere mand eller kvinde, men mand og kvinde, som Smith fabelagtigt smukt beskriver det..." - Litteraturnu.dk

"Den forfriskende tilgang til kønsdebatten er tiltrængt - men alligevel er det bedste ved romanen Alit Smiths helt særegne sproglige udtryk. Hun skriver ganske enkelt lallende lækkert, sjovt og kontrollerer på bedste vis sin skæve stil med spontane tankerækker og fikse afbrydelser. Hør blot romanens første sætning: "'Nu skal jeg fortælle jer om dengang, jeg var pige,' siger vores bedstefar." Det er bare med at holde fast. - Berlingske Tidende

"Med sin korte roman om et homoseksuelt par, der trodser fordomme og snæversyn i en lille skotsk provinsby, har hun givet Ovids forvandlingsmyte en kritisk og smuk genfortolkning. Hendes konklusion synes at være, at nok lever vi mytologiske liv, men vi er selv med til at skrive vores egne myter." - Kristeligt Dagblad



Udgivelsesår: 2009 - ISBN: 9788779732896 - Oversætter: Pia Juul - omslag: Mikkel Henssel -sider: 164 - 1. udgave

Læs mere om Ali Smith
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side