Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Pascal Mercier
Nattog til Lissabon
Roman
Pris: 299 kr.

Bern bryder en midaldrende mand overraskende op fra sit velordnede liv. Han køber en togbillet til Lissabon – angivelig for at opspore en kvinde han har mødt ved et tilfælde. Han mener hun må opholde sig i Lissabon. I bagagen medbringer han en bog af den portugisiske forfatter og læge Amadeu de Prado. Han bliver så optaget af det han læser at han vil vide alt om den afdøde forfatter. I Lissabon opsøger han alle de mennesker, som har været en del af Prados liv.

Men hvad betyder det at kende et andet menneske, at forstå et andet menneskes liv? Hvilke implikationer har det for ens egen selvopfattelse? Og er det overhovedet muligt at slippe fri af dagliglivets kendte rammer og bånd?

Pressen skrev:

”Halvanden million tyske bogkøbere kan ikke tage fejl: filosofi kan gå til hjertet!” – Politiken

"Dette er en roman for dem, der har store forventninger til litteraturen. Moderne dansk litteratur med en erfaringsfylde, en fascinationskraft, en episk elegance, en rigdom i skildringen af de menneskelige vilkår, kort sagt et niveau som Pascal Merciers Nattog til Lissabon findes simpelthen ikke." - Berlingske Tidende

"Jeg vil ikke tøve med at udnævne denne bog til noget så sjældent som en thriller af en filosofisk roman. Man snyder sig selv, hvis man ikke tager den med på sommerferie." - Weekendavisen

”Man er efter læsningen af denne hvirvelvind af filosofiske refleksioner ikke helt den samme person, som man var, inden man begyndte at læse. Det er nok den største kompliment, man kan give en roman, og det fortjener denne bog.” – Kristeligt Dagblad

"Romanen forløber som en vidt forgrenet og elegant skildring af et menneskes udforskning af et andet. Kompositionen forener den indre og den ydre rejse på smukkeste vis og får undervejs kastet så klart et lys, det nu er muligt, over det uudtømmelige spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og i hvor høj grad vi kan komme til at kende hinanden – og os selv." - Børsen

"Lystlæsning: Pascal Mercier alias Peter Bieri, har skrevet en bestseller på filosofi og indsigt. Man bliver som læser både forvirret og forundret på højt plan." - JydskeVestkysten

"Der sker ikke meget i bogen på det ydre plan. Men på det indre er der adskillelige jordskred og vulkanudbrud. Vi ser et vanemenneske træde i karakter og forholde sig aktivt til sin fortid, sit for længst opløste ægteskab og sine bevæggrunde for at have levet i bøgerne. En eksistentialistisk roman med et postmoderne syn på jeget, en vel-researchet smagsprøve på den fantastiske by Lissabon, men også en indgående og gribende skildring af en usædvanlig og sjælden beskrevet hovedpersons liv i dets allermest rystende og livsbekræftende fase." - Nordjyske Stiftsidende

"Nattog til Lissabon er et medrivende og spændende kursus i filosofi, livserfaring og sprog. Med tunge og eksistentielle men ligeledes fascinerende overvejelser er Nattog til Lissabon på forunderlig og herligste vis særdeles medrivende." - Standart 


 



Udgivelsesår: 2007 - ISBN: 9788779732100 - 478 Sider - 1. udgave - Oversat af Herbert Zeichner og Mone Hvass - Omslagsillustration Peter-Andreas

Læs mere om Pascal Mercier
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side