Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Atiq Rahimi
Den tålmodige sten - UDSOLGT
Roman
Pris: 199 kr.

Syngué Sabour – den afghanske forfatters tredje roman – fik i december 2008 Goncourt-prisen, Frankrigs mest prestigefyldte litteraturpris.

Originaludgavens titel Syngué Sabour er farsi og betyder – som romanens titel ”Tålmodighedens sten”. Efter sigende er det navnet på en magisk sort sten i den persiske mytologi, som man betror alt det man ikke tør – eller ikke ønsker – at fortælle til andre. Stenen suger så hemmelighederne og betroelserne til sig, indtil den en dag eksploderer på grund af alle de forhåbninger og al den fortvivlelse er blevet fyldt med. Den dag er man forløst. Hos Atiq Rahimi er Syngué Sabour en mand – en afghansk mand. Men romanens hovedperson er en kvinde. Hun våger over sin mand, som ligger i koma efter at være blevet skudt i hovedet. En dag trænger tre bevæbnede mænd ind i huset. For at undgå at blive voldtaget lader kvinden dem forstå at hun lever af at sælge sin krop. Historien får soldaterne til at forlade hende med afsky. Hun er uren.Men dagen efter vender den ene af dem tilbage for at købe hendes seksuelle ydelser. Modstræbende opfylder hun hans ønsker. Deres forhold udvikler sig. Kvinden opdager et helt nyt erotiskunivers, hun lærer at acceptere sin egen krop og finder sit eget begær. Og dag efter dag fortæller hun sin paralyserede og hjerneskadede mand om, hvad hun oplever. Hendes betroelser eskalerer; hun finder smertens og vredens sprog, men også frihedens og begærets. Og uden at vide om hendes mand hører og forstår denne strøm af bekendelser, som hverken hun eller han kan standse.

Pressen skrev:

"Den afghanske eksilforfatter Atiq Rahimi, hvis bøger har vundet priser både herhjemme og i Frankrig, har skrevet et mageløstdrama i flere akter om ikke bare én kvinde, men alle afghanske kvinders vrede, afmagt, længsler, undertrykkelse og fortvivlelse. Forfatterens kritik af islan kommer til orde gennem kvindens følelsesladede monologer om at være pige, kvinde og hustru i en islamisk stat. Atiq Rahimi lægger et snit i et enkelt hjerte, så man ikke kan undgår at se, hvordan et helt land er ved at forbløde, og da dramaet kort før tæppefaldet forvandles til en thriller, forlader man sin tilskuerplads skælvende og forstemt. - Jyllands-Posten

"Sanselig og erotisk litteratur med kritisk rod er ikke hverdagskost. En løgn kickstarter et erotisk spil, som blotlægger begæret og det hykleriske kønsrollemønster i et maltrakteret samfund." - Ekstra Bladet

"Rahimi ved godt hvordan den afghanske virkelighed ser ud, og hvordan den knuser dem, der søger frihed og kærlighed. Også på den måde er bogens slutning tankevækkende, udover det faktum at prisen for at sige, hvad man ellers bare tænker, aldrig kan blive for høj. Her bliver det sagt med med digterisk kraft for den, der vil lytte. Det er en formidabel roman. - Weekendavisen

"Den er et lille mesterværk, en kvindeskæbne i koncentrat som en myte. Det er vild og grov poesi, der nedbryder tabu efter tabu i muslimsk fundamentalisme. Fortræffeligt oversat til dansk." - Information

"Der er filmiske virkemidler og vist også et filmisk forlæg på spil i ' Den tålmodige sten', nemlig Pedro Almodóvars ' Tal til hende' (2002). For det er, hvad kvinden hovedsagelig gør i romanen - taler ikke med, men til sin mand, som måske, måske ikke, hører hende. Situationen har givet hende en frihed til at tale, og senere handle, som ellers ikke er kvinder beskåret i Afghanistan ... DEN TÅLMODIGE sten', som har indbragt Rahimi den prestigiøse franske Goncourtpris, er i sig selv et nærbillede af et par af de menneskeliv, som den næsten endeløse krigssituation i Afghanistan har molesteret. Den iscenesætter en undtagelsestilstand, hvor kvindens indignation kan komme til udtryk." - Politiken

"Et urovækkende, intenst drama, der i minimalistisk stil fortæller stærkt om tilværelsen som kvinde i et krigshærget Afganistan. Det er en uforglemmelig lille fortælling, der har appel til alle gode læsere." - Bibliotkernes lektørudtalelse

"Dejligt befriende at læse/lytte til en afghansk kvindes bekendelser og tanker. Det bryder nogle fordomme og grænser - at inde bag burkaen, er der et menneske." - Bogrummet.dk

Læs desuden et interview med Atiq Rahimi om tro, tillid og oprør på: http://politiken.dk/boger/interview_boger/article771360.ece



Udgivelsesår: 2009 - ISBN: 9788779733527 - 140 sider - Oversat af Mette Olesen - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Atiq Rahimi
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side