Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Ingo Schulze
Adam og Evelyn
Roman
Pris: 299 kr.

Den unge Adam lever som skrædder i DDR. Kvinderne holder af Adam, fordi han syr tøj til dem, som gør dem smukke og attraktive. Adam holder af smukke kvinder. Når de bærer hans kreationer begærer han dem alle – og bortset fra det elsker han Evelyn.

 

Adam er sådan set godt tilfreds med sit liv, til trods for de begrænsninger jerntæppet – og Muren – sætter. Men hans kæreste, Evelyn, længes efter bedre muligheder – for at tage en uddannelse og for at rejse.

 

Da hun en dag finder Adam i en kompromitterende aktivitet med en af sine kvindelige kunder, gør hun deres forhold forbi og rejser på ferie i Ungarn med sin veninde Simone og dennes fætter Michael. Det bliver kickstarten på en stribe tragikomiske begivenheder: møder med fremmede, gamle venner, grænsevagter og bureaukrater, alt sammen fortalt med befolkningens voksende utilfredshed med DDR og det kommunistiske styre som bagtæppe.

 

Adam følger desperat efter Evelyn og hendes to rejsekammerater, først Balaton-søen i Ungarn, senere til Østrig og til slut til Vesttyskland i håbet om at vinde hende tilbage.

 

Adam og Evelyn rammer præcist og grotesk morsomt stemningen i tidsånden – den følelse af usikkerhed og muligheden for forandring, som netop fandtes i sensommeren og efteråret 1989 blandt østtyskere. Evelyn er tiltrukket af Vestens løfter om frihed, men samtidig splittet i beslutningen om at forlade sit hjemland; Adam længes tilbage til sit gamle liv i Øst, men kan ikke opgive Evelyn.

 

Pressen skrev:

 

"Tyske Ingo Schulzes ømme og morsomme fortælling om det kommunistiske tvangsparadis og det kapitalistiske forbrugerparadis fås nu på dansk ... Adam og Evelyn er en ualmindelig morsom og letlæst roman. Den er fortalt i små hurtige kapitler, der domineres af replikker ... Ud over at være morsom og klog er romanen et øjebliksbillede af det kaos, den forvirring og de tilfældigheder, der beherskede begivenhederne omkring Ungarns åbning af grænsen mod Østrig og Murens fald. Adam og Evelyn ender i Vesttyskland, Evelyn, fordi hun vil, Adam, fordi han elsker Evelyn. Burlesk og raffineret leger Ingo Schulze med paradismyten. Slangen er en skildpadde. DDR er et tvangsparadis, men også uskyldens sted, og Vesten, der af de indemurede DDR-borgere blev betragtet som det forjættede land, paradis, er kundskaben på godt og ondt: den reelt eksisterende og krævende verden." - Berlingske Tidende

 

"En veloplagt og velskrevet roman om den svære kærlighed og det svære dilemma mellem øst og vest ved murens fald." - Bibliotekernes Lektørudtalelse

 

"Den tyske forfatter Ingo Schulze lader følelser og forvirring være omdrejningspunktet for sin litterære roadmovie, hvor personerne må kæmpe sig gennem østbloklandenes tunge bureaukrati, de bæbrune byer og en konstant bekymring for stikkere ... En bittersød roman om at fragte kærligheden med fra den gamle til den ny verden." - Ekstra Bladet 

 

"Schulze har et levende sprog, og romanen er primært bygget op af dialog mellem karaktererne. Han formår at genskabe verden før murens fald, som er mere sort/ hvid end den globaliserede mangfoldighed, vi lever i i dag. Men da muren falder, skal Adam og Evelyn lære at navigere i en ny og mere kompliceret verden uden for det ensrettede Østtyskland. Samtidig diskuterer romanen via sit tema, om det sande paradisiske fandtes i Østtysklands naive enkelhed eller i Vestens materielle overflodssamfund". - Fyens Stiftstidende

"Hvordan oplevede østtyskerne spontant det kapitalistiske vesten, da de i løbet af sensommeren 1989 pludselig kunne manøvrere deres tøffende Trabant'er gennem nogle ungarske huller i Jerntæppet? Havde de omsider fået adgang til det forjættede land? Egentlig ikke. Da Adam og Evelyn, hovedkaraktererne i Ingo Schulzes nye Wenderoman, netop har krydset grænsen mellem Ungarn og Østrig, har de følgende replikveksling: 'Det er alligevel sært, at man kan læse alle skiltene, selv om man er i udlandet. Jeg synes, det ligner en markedsplads bare uden pariserhjul og skydetelte.' 'På en måde. Det virker ligesom farvelagt' ... Måske er det netop via forfatterens underspillede stil, at det lykkes ham at indfange stemningen fra det store Wende-år." - Jyllands-Posten

"Dialogformen er den foretrukne fortællemåde i denne roman om nogle temmelig komplekse personlige og sociale konstellationer – og der er megen humor i udleveringen af personernes fortvivlede overvejelser. Figurerne fungerer rigtig godt, og tidsbilledet af tiden før Tysklands genforening forekommer særdeles troværdigt." - Kristeligt Dagblad

"Realistisk og sympatisk roman om dagene i sensommeren og efteråret 1989 ...Det er stadig blodig alvor at flygte fra DDR, men lige pludselig er det lige meget. Bortset fra paranoiaen over stikkere og grænser og det eksistentielt rystende at brænde alle broer og forlade sin verden for altid til fordel for en, man slet ikke kender. For Adam handler det kun om at vinde Evelyn tilbage og vende hjem; for Evelyn handler det om at begynde et nyt liv i Vesten." - Politiken



Udgivelsesår: 2009 - ISBN: 9788779733794 - 304 sider - Oversat af Jacob Jonia - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Ingo Schulze
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side