Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Audur Jónsdóttir
Depositum
Roman
Pris: 299 kr.

Depositum udspiller sig i en storby uden navn i et land uden navn, hvor immigranter – også kaldet de fremmede – med deres vaner og livsformer opleves som en trussel og skaber frygt hos byens flertal. Med andre ord: en roman om det, vi kalder ”integration” og som kunne foregå i København og i de fleste europæiske storbyer.

 

Depositum er en ætsende ironisk fortælling, næsten en fabel. Om en noget forvænt og selvtilstrækkelig yngre kvindes møde med de fremmede – personificeret i tre kvinder af såkaldt anden etnisk herkomst. På grund af pengemangel forklædt som idealisme vælger hun at leje ud til de boligløse kvinder, hvoraf den ene oven i købet har en lille pige. Det bliver begyndelsen på et vanskeligt og konfliktfyldt bofællesskab som ændrer alle de implicerede kvinders liv – ikke mindst hovedpersonens.

 

Gísella, en ung kvinde i trediverne, der aldrig har kendt til andet end velstand og en behagelig tilværelse, må pludselig indse at hendes arv er ved at være opbrugt. Hun arbejder som freelancejournalist og bliver hyret af en redaktør af et socialpolitisk blad til at skrive en artikel om hjemløse og manglen på boliger i den by, hvor hun bor. For at kombinere research med indtægter lejer hun værelser ud i sin store lejlighed til tre kvinder af forskellig nationalitet. Dette skaber en noget broget husholdning, fuld af modstridende interesser og konflikter, som ender med at forandre tilværelsen for alle bofællesskabets kvinder. Ikke mindst må Gísella revidere sit livssyn, sin familiehistorie og sit værdigrundlag – hvis hun kan.

 

Pressen skrev:

 

"Det giver blå mærker på samvittigheden at læse Jonsdóttirs bidende selvportræt af vesten. Det er ubehageligt, men vedkommende! ... En grisemaske med et kunstigt, læbestift-rødt smil og løbende mascara dækker forsiden af romanen Depositum. I et ikke-navngivet, velstående land lejer Gísella dele af sin store lejlighed ud til tre indvandrerkvinder. En af kvinderne har en datter, som smelter Gísellas hjerte, og Gísella forærer hende blandt andet en grisemaske. Gísella nedstammer fra en slægt, som har tjent formuer på landets hårde og egoistiske samfund, og når Gísella tilbyder den lille pige en grisemaske, så tilbyder hun hende i overført betydning statsborgerskab i de rige svins land ... Det er meget let at føle sig ramt af denne roman. Den barnløse arving Gísella kunne være billede på rige Danmark, der nægter at indse, at vi har brug for indvandring, nye børn, liv og farver. I stedet lader vi indvandrere flytte ind af ren medlidenhed og forbeholder os retten til ikke at behandle dem som ligeværdige medborgere. For mig har det været skræmmende og beskæmmende læsning, for sjældent har jeg brudt mig så lidt om en hovedperson, som jeg identificerer mig med. Det er ikke en smuk eller poetisk bog, men den går lige i kødet på et af de mest betændte områder i nutidens vestlige samvittighed." - Litteratursiden.dk

 

"Til trods for en hverdag og en hovedperson, det er let at leve sig ind i, står man lige pludselig over for en gru, der grænser til Goldings ‘Fluernes Herre’: Vil den indre svinehund sejre, når mennesker bliver presset, hvad enten det er nazityskland, nutidsdan­mark eller individualismens fiktive hovedstad?" - Metroxpress

"Med kold præcision beskriver forfatteren, hvordan magt dæmoniserer. De første dage er der lattermildt bofællesskab, venindehygge og eksotisk mad; nogen at snakke med og noget nyt at snakke om i fredagsklubben ... Langsomt glider stemningen fra småsludrende hønsegård til afstumpet enevælde. Og var det ikke for en af kvindernes lille datter, som Gísella forelsker sig i, var det sandsynligvis gået endnu værre ... Det er en fræk og farlig fantasi over magtbegær og egoisme. Tegneserie, satire, moralstykke og virkelighed i en løst blandet pose. Og dertil en skånselsløs udlevering af den lille despot i os alle sammen " - Weekendavisen

"En ætsende og ironisk fortælling om at være sig selv nok og drage fordel af andres nød. Den sætter også spørgsmålstegn ved, hvordan integrationen sker i en voksende befokning af fremmede." - Bibliotekernes Lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2009 - ISBN: 9788779732964 - 320 sider - Oversat af Claus Clausen - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Audur Jónsdóttir
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side