Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Trude Marstein
Intet at fortryde
Roman
Pris: 299 kr.

Denne udgave er desværre udsolgt, men Intet at fortryde findes i en ny udgave her.

Læs uddrag fra bogen

Det er en varm juniaften og sommerferien står for døren. En mand tager i forvejen i bil til sommerhuset med de tre døtre, hans kone skal følge efter med toget næste dag. Hun har noget arbejde, der må gøres færdigt. Men det er ikke halvårsregnskabet, der holder Heidi tilbage i byen. Hun har planlagt en nat med sin hemmelige elsker. 


Det ene døgn bliver til to. Kapitel for kapitel, næsten minut for minut, krydsklippes mellem Heidi og hendes mand Vegard. På hvert deres sted, i to helt forskellige virkeligheder. Hun i byen med elskeren, på bar og restaurant og i hotelværelsets dobbeltseng. Han med børnene i sommerhuset.


Trude Marsteins anden roman på dansk er en stram og foruroligende historie om forelskelsesrus og bedrag, om begær og drifter og drømme – og om livets uundgåelige dagligdags realiteter. En intens forelskelseshistorie og et tidsbillede. Hektisk, rig på detaljer, propfuld af kødets lyst og sjælens uro. I sidste instans en fortælling om alle de små byggesten en relation, et ægteskab, er bygget op af – og hvoraf nogle måske bliver lidt usynlige med tiden.

Pressen skrev:

"Trude Marsteins Intet at fortryde er en eminent velskreven og psykologisk elegant roman om parforhold, kærlighed, familieliv, passion og forbudt sex, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt med stensikkert håndelag for tone og stemning. Stilistisk er romanen et intenst kammerspil for to stemmer, Vegards og Heidis, der veksler i monologiske krydsklip, som tilsammen udgør et småsørgeligt, men alligevel ganske smukt, helhedsbillede af to elskende som vil hinanden det bedste, men ikke magter at vedligeholde lidenskaben...
Romanen skildrer en moderne Nora-skikkelse i et klassisk og indsigtsfuldt dilemma, skrevet med lidenskab af en kvinde, der ved lige præcis, hvordan mænd tænker. Intet at fortryde kan ved første øjekast ligne en let sommerroman for kvinder, men den folder sig suverænt ud som en stilsikker læseoplevelse for mænd også. Trude Marstein portrætterer parforholdet som en livsform, hvor lidenskaben i mange tilfælde må erstattes af loyalitet. Herefter er spørgsmålet, om denne livsform levner plads til at udleve passion andre steder." - Weekendavisen

"Marsteins koncept er lige så enkelt som Bergmans: Røntgenblikket rettet mod en mand og en kvinde med småbørn, karrierer og et halvgammelt parforhold at holde hus med; men mens parret hos Bergman bemægtiger sig scenen i en nærmest uafbrudt mund til mund-dialog, skilles de hos Marstein efter et par sider for at føre hver sin indre monolog.
Den fortættede teknik kender vi fra Marsteins fremragende kollektivroman Weekend, hvor synsvinklen skifter med få siders interval, og hvor hver en tanke bliver tænkt hen over en enkelt flimrende forventningsfuld sommerweekend i provinsen i Norge...
Det Marstein formår, er at balancere på kanten af helvedesgabet uden at falde for fristelsen til at dumpe i. Sirenerne hyler, et barn bliver væk, fartgrænsen overskrides... alt sammen små forstadier til den store tragedie. Men druknedøden udebliver, og Heidi og Vegard skal såmænd nok overleve en enkelt elsker, der - de virtuose orgasmer til trods - er og bliver en ansigtsløs figur. For Intet at fortryde er ikke en skilsmissesaga, men derimod en nutidig kærlighedshistorie, der på sin egen underspillede facon anerkender ægteskabet som bæredygtig social infrastruktur." - Politiken

"Trude Marstein er fænomenal til at gengive Heidis liderlighed, så den fremstår som en sanselig besættelse. Forfatteren dømmer ikke sine personer, det overlader hun klogt til læserne. Hun nøjes med at fremstille to jævnbyrdige synsvinkler på et mangeårigt ægteskab, der ikke længere er så passioneret,som det engang var... Det er Trude Marsteins store fortjeneste, at fremstille Heidi og Vegard som to almindelige mennesker, der har svært ved at være nærværende i det liv, de lever. Denne springen frem og tilbage mellem her og der, nu og dengang, demonstreres helt ned i den enkelte sætning. De plages begge af skyld, dårlig samvittighed, jalousi, og ikke for ingenting har bogen titlen Intet at fortryde. Hvordan bogen ender, skal jeg ikke afsløre, men ingen vil fortryde at læse den til ende. Der er så absolut tale om en uendelig rig bog på præcise sansninger og vedkommende refleksioner. Hver eneste side har sin berettigelse i det omfattende, nuancerede billede af to mennesker i ægteskabelig krise. Oversættelsen er sikker og næsten fejlfri. En af årets bedste og mest imponerede bøger." - Kristeligt Dagblad



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779734074 - 378 sider - Oversat af Pia Juul - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Trude Marstein
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side