Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

F.P. Jac (Flemming Palle Jacobsen)
Man tror man samler sig til hele livet - Efterladte og ikke bogførte digte 1976-2008
Digte
Pris: 270 kr.

Digteren F.P. Jac (f. 1955) døde 25. december 2008. Han efterlod sig forskellige manuskripter, hvoraf nogle allerede er udgivet. Med denne bog afrundes hans lyriske forfatterskab, idet den rummer alle øvrige efterladte digte samt alle de digte, redaktøren har kunnet opspore, som ikke tidligere har været trykt i en af F.P. Jacs egne digtsamlinger, dvs. digte fra aviser, tidsskrifter og antologier. 

 

F.P. Jacs forfatterskab hører til de vigtigste i det 20. århundredes danske litteratur. Kendetegnende er hans nyskabende sprog, hans intense besyngelse af erotik, livslyst og eksistensen selv – såvel som mere reportageagtige snapshots fra hverdagens tilskikkelser i form af avisdigte eller private lejlighedsdigte. Han var ikke nærig med sit talent.

 

Med denne bogs udgivelse er det muligt at se hans lyriske forfatterskab i sin helhed. Bogen afsluttes med et indeks over samtlige digte, F.P. Jac har skrevet – med oplysning om, i hvilken digtsamling og på hvilken side digtet er at finde. Planlagt til udgivelse i 2011 er et tilsvarende bind indeholdende F.P. Jacs efterladte og ikke bogførte prosa med titlen Fra mine unge bevægelser.


 

Pressen skrev:

 

"F.P. Jac skabte sit eget dansk, ikke så meget ved at lave nye ordsom ved at bruge de foreliggende efter egne selvskabte regler ... At kalde Jac sprogfornyer er upræcist ... Han skrev et nyt sprog, men det forblev hans eget. En tidslomme i den danske lyrik. Med Asger Schnacks omhyggelige opsamling og totalregistrering har den fået sig et værdigt minde."
iBYEN.dk synes- Politiken

 

"Et imponerende stykke redigeringsarbejde, udført af Asger Schnack, og for den inkarnerede Jac-fan - eller for eksempel litteraturstuderende eller andre med speciale i den sprogsprælske digter - vil den være en lækkerbisken: En kombination af efterladte digte og værker, der har været trykt andre steder end i forfatterens egne digtsamlinger, så man bogstaveligt talt får det hele med."
- Fyens Stiftstidende

"Sikken et overskuds- og overraskelseslager!"
 - Berlingske Tidende


"Man tror man samler sig til hele livet er en fortjent hyldest til F.P. Jac. Hans ven Asger Schnack har gjort det rigtig godt ved at samle de efterladte digte. Bogen kan uden forbehold anbefales til alle, der har en interesse for lyrikken, men også til dem, der gerne vil have vækket deres slumrende lyriske side."
 - KultuNaut


"En ikke nærmere dateret oktoberaften i 1995 sidder F. P. Jac i sit og sin Bodils hjem i Allerød og skriver et digt, mens han venter på, at Colombo kommer på, der selvfølgelig får den prosaiske titel »Senere tænder jeg for Colombo« ... Dette pragtfulde digt trykkes for første gang i Jacs litterære eksekutor Asger Schnacks generøst bugnende og autoritative opsamling af »Efterladte og ikke bogførte digte 1976-2008« ... Ingen digter har som Jac formået at forskønne hverdagen og hverdagsliggøre skønheden, den sitrende banale hverdag i vejrudsigtens vold ... Det alt, der er F. P Jacs poesi - og Schnack inkluderer overmenneskeligt et 90 sider langt komplet register over samtlige det lyriske værks digttitler og første linjer, ah og pyh! - bliver ved at drysse på os som en betydelig tørn imod mørket."
- Weekendavisen

"Monumentalt. Et overflødighedshorn af poesi... Man må i sandhed sige, at produktiviteten hos den alt for tidligt afdøde digter endnu en gang viser sit kolossale format...Rundt om i værket lyser som altid hos Jac en række uimodståelige tekster... Det er et stort og fint stykke arbejde Schack her har begået." - Kristeligt Dagblad

"Samlingen af F.P. Jacs efterladte og ikke "bogførte" digte er et must for Jac-læsere og kendere som her har mulighed for at komme hele vejen rundt om det store forfatterskab ... Bogen samler/runder af og bidrager til billedet af en digter der selv i sine "udenomsdigte" var med til at flytte grænser, både i sproget og i litteraturen." 
- Bibliotekernes lektørudtalelser



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779734302 - 394 sider - Redigeret af Asger Schnack - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om F.P. Jac (Flemming Palle Jacobsen)
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side