Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Tommy Wieringa
Joe Speedbåd
Roman
Pris: 299 kr.

Vi er i en lille by ved den hollandsk-tyske grænse. Ved romanens begyndelse ankommer den 14-årige Joe til den lille ny på landet. Sit efternavn Speedbåd har han selv valgt for at kunne blive den, han vil være.  Joe er ikke bare ekstremt motorisk, han kan også fremstille bomber og bygge en flyvemaskine, der faktisk kan flyve.

Jeg-fortælleren Frankie – eller som han kaldes på hollandsk Fransje – er Joes modsætning.
Som 13-årig bliver han kørt over af en landbrugsmaskine. Han kører i rullestol, kan dårligt tale, og Joe er simpelthen alt det Fransje drømmer om at være. Romanen følger de to drenge gennem den tidlige ungdom – med Fransje som betaget vidne til Joes vilde eventyr. Alt bliver skrevet ned i hans uendelige og omhyggeligt hemmeligholdte dagbøger. Kun JP – den smukke pige fra Sydafrika, som alle drenge i byen er forgabte i – får en dag lov at læse dem. 

Joe Speedbåd fortæller de mest usandsynlige historier med stor troværdighed: Hvordan Joe får rullestolskøreren Fransje med hans veltrænede højre arm gjort til champion i armlægning, og hvordan han selv kører Paris-Dakar i en ombygget gummiged. Selvfølgelig er de to venner forelsket i den samme pige. Og selvfølgelig viser hun – på sin egen måde – at hun elsker dem begge.

Pressen skrev

"Hvad der gør Joe Speedbåd til en fuldstændig medrivende læseoplevelse, er iderigdommen i de mange sidehistorier og den underspillede selvironiske humor ... Hver eneste karakter balancerer på den svære linje imellem at være tragisk helt og grotesk tegneseriefigur. Det er ganske enkelt dybt underholdende, uden at der på noget tidspunkt lefles for den laveste fællesnævner. At forlaget Tiderne Skifter vil udgive flere af Tommy Wieringas romaner, kan man derfor kun glæde sig over."
- Jyllands-Posten

"Den er en lille perle af en smuk og grum udviklingsroman om længselsfuld kærlighed, håb og venskab, hvor teenagedrenge med største selvfølgelighed kan bygge flyvemaskiner, køre Paris-Dakar på en gravemaskine eller blive mestre i armlægning. Tommy Wieringa skriver sprudlende og begavet om provinsens tunge åg, som kun fantasien kan give vinger."
- Berlingske Tidende

"Det er en herlig roman, hollandske Tommy Wieringa har skrevet. Skæg, opfindsom, velskrevet, veldrejet, med perspektiv i."
- Politiken  

"Et scoop til en læseklub ... indeholder den forfriskende anderledeshed og originalitet, der gør at man bare må anbefale den til alle man møder... Fremragende fantasifuld og original maskulin udviklingsroman, der bør pryde de fleste hylder." - Bibliotekernes lekørudtalelse



Udgivelsesår: 2010 - ISBN: 9788779734425 - 288 sider - Oversat af Birthe Lundsgaard - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Tommy Wieringa
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side