Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Rasmus Nikolajsen
Den ulykkelige boghandler
Noveller
Pris: 199 kr.

Den ulykkelige boghandler består af tre sammenhængende fortællinger, som beskriver hver sin rejse: En biltur til Nordjylland, hvor fortælleren og hans forlovede kører en omvej gennem et muterende og katastroferamt landskab; en fodrejse til Tippen i Sydhavnen, hvor fortælleren møder spøgelset Krak – den ulykkelige boghandler; og til sidst en krævende cykeltur gennem Dollerup Bakker, hvor fortælleren forlader sit eget jeg.

Den ulykkelige boghandler er en legende, litterær, begavet og ikke mindst underholdende refleksion over sproget og livet, litteraturen og landskabet, begæret og kærligheden.

Pressen skrev:

"Den vilde, farlige og overdådige virkelighed gror frem af alle pauserne og omvejene i Rasmus Nikolajsens storcharmerende slentrebog ... Hans kunst er her i Den uykkelige boghandler inde fra banaliteten og hverdagen at lade virkeligheden gro frem i al sin vilde, overdådige, farlige og idylliske, brogede og spættede mangfoldighed, midt i alle pauserne, omvejene, slentreturene. Vel at mærke med en mozartsk lethed og flimren i sin tone og i sit gehalt. Nikolajsen ordineres til en blygrå vinterdag, hvor enhver ide om lys og lykke synes fremmed og umulig".
- Politiken Politiken synes

"Medrivende billedberuset og forblæst belæst digresserer Rasmus Nikolajsen sig på tværs af en trio af trips, en bil-, vandre- og cykeltur ... Årsagen til fornøjelighedens suverænitet er, dels at at Nikolajsen simpelthen har talent for for skriftligt at fornøje, et fornøjeligt fornøjelsestalent, og at han godt ved, at han har det, og at han ikke er flov over at have det og vide, at han har det. Og dels på samme tid og ilige mål bruger sit talent på at fornøje læseren og fornøje sig selv - ved at fornøje læseren." 
- Lars Bukdahl i Weekendavisen 

"Rasmus Nikolajsens syvende bog udgøres af tre fantastisk fabulerende fortællinger, hvor det gådefulde drama om en ulykkelig boghandler er den ene. Alle historierne glider som sirup lige ned i løgnhalsen takket være forfatterens ovelegne jonglering med sin egen selviscenesættelse, hvad enten han er på biltur med sin forlovede i Jylland eller på gåben i Sydhavnen."
- Ekstra Bladet

" ... en leg med genrer og en parodi på romaner med et såkaldt plot. Rasmus Nikolajsen tager pis på litterære konventioner, og først og fremmest tager han pis på sig selv ... Det er både sjovt og klogt, men det kunne også blive trættende, hvis ikke Rasmus Nikolajsen skrev så satans sprødt ... Hans talent ligger på sætningsniveau, i hans evne til at finde på finurligt poetiske billeder. Den ulykkelige boghandler er spækket med den slags formuleringer, som man på den ene side ikke tør tage alt fr seriøst, fordi det hele balancerer på grænsen til parodi, men som man på den anden side ikke kan lade være med at glædes over, fordi det bare er godt skrevet." - Litteraturnu.dk

"Kortprosa fra en sprogets mester ... Det er tre små mesterstykker af en virkelig sprogligt begavet forfatter, som man glæder sig til at høre mere fra." - BogMarkedet

"Det kunne naturligvis være endt som en blanding af kronik og knebren hvis ikke for Nikolajsens sprog, som er spækket med vilde, vildt fascinerende billeder ... Stimulerenede og anderledes er 'Den ulykkelige boghandler'." -* * * * Berlingske

"Yderst underholdende ... Bogens tre sammenhængende fortællinger er skrevet i et formfuldendt sprog." -  * * * *Jyllands-Posten

"Tre fortællinger til læsere, der nyer at smage på ord og mening blandet op med metafiktion ... Sproget er sanselig og drilsk." - Bibliotekernes lektørudtalelse

"Den ulykkelige boghandler er en lille fin, svær og tankevækkende bog, der trods sine 106 sider tager tid at læse, fordi indholdet er tætpakket med indskudte sære historier og refleksioner over livet. Det samme gælder sproget, der i sin egensidige form blender nye og gamle udtryk ... En lille bog, der på finurlig vis prikker til de små grå midt i sommervarmen."
- * * * * * IN 



Udgivelsesår: 2012 - ISBN: 9788779735392 - 107 sider - Omslag Martin B. Dennis

Læs mere om Rasmus Nikolajsen
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side