Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Jeffrey Moore
Jaget vildt
Roman
Pris: 350 kr.

Mennesket trækker et spor af blod – dyreblod – efter sig gennem Canadas store skove og bjerge. Pumaen, skovrensdyrene, den amerikanske ørn, ulven og jærven er alle mere eller mindre udryddet.  Nu retter jægernes interesse sig mod det stærkt ulovlige, men økonomisk lukrative marked for sorte bjørne. Sådan ser den barske virkelighed ud, som den 40-årige amerikaner Nile Nightingale – en plaget mand med en urolig sjæl – ankommer til i sin søgen efter en ny, mere rolig og ”autentisk” tilværelse i Canadas store natur.

Nile finder en fredelig plet på jord, hvor han vil slå sig ned – og en bolig – en forladt kirke – som han ønsker at købe.  Men det er mere Twin Peaks end det frie nybyggerliv, der møder ham. Hans håb om en ny begyndelse, drømmen om det gode liv i pagt med den store natur, bliver brat spoleret, da han en kold november nat finder en grusomt maltrakteret, men endnu levende teenagepige. Hun er – går det efterhånden op for ham (hun kan ikke tale) – offer for en samvittighedsløs lokal jægermafias hævn, fordi hun har sat sig op imod deres udryddelse af de vilde dyr. Nile beslutter at hjælpe hende. Sammen forsøger de at overleve og slikke deres sår – og efterhånden vokser et bizart, men også rørende venskab frem imellem dem.

Pressen skrev:

"Det er en undergangsfortælling om en mand, der ikke har mere at miste, men som indser, at der er et andet menneske, der har brug for ham. Det er en historie om en forladt og skrøbelig, men alligevel stærk pige, der brænder for dyrevelfærd. Der er masser af mørk humor, men også gruopvækkende og voldelige episoder om kyniske og grådige jægeres sadistiske metoder over for dyr lige fra bjørne til huskatte ... Jaget vildt byder på mange gode elementer." - Fyens Stiftstidende

"Jeffrey Moore serverer sin historie på den selvfølgelige måde, som mange nordamerikanske forfattere er så dygtige til. Respekten for vildnisset - som er et tema hele vejen op gennem den amerikanske litteraturhistorie - vender Moore på hovedet og tildele et grotesk snit, der kan få det til at vende sig i læserens mave, men det udløser også en frustration over, at der findes umennesker derude, der med største fornøjelse torturerer dyr til døde." - * * * * *Jyllands-Posten

"Hav endelig denne bog ved hånden, når en låner efterspørger 'en god og spændende bog' ... på en gang vedkommende, fascinerende og spændende med sin egen skæve og barokke humor ... En rigtig god bog med interessante personer, godt og ligetil sprog med et glimt i øjet og dertil et spændende og dramatisk klimaks." Bibliotekernes lektørudtalelse  



Udgivelsesår: 2012 - ISBN: 9788779734593 - Oversat af Ninna Brenøe - 364 sider - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Jeffrey Moore
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side