Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Sigrid Combüchen
Spild - En dameroman
Roman
Pris: 299 kr.

Store dele af Spild udspiller sig i 1930’erne, men romanen tager sit afsæt i nutidens Sverige.
Her modtager en forfatter ved navn Sigrid Combüchen et brev fra en af sine læsere. Hedda Carlsson, en ældre dame bosat på den spanske solkyst, har genkendt sig selv på et familiefotografi beskrevet i en af forfatterens romaner. Et fotografi som forfatteren har fundet i en antikvitetsbutik, mens hun søgte efter materiale til sin roman. I sit svar på Heddas brev foregiver hun, at hun selv bor i det hus, hvor fotografiet er taget.

Denne lille løgn sætter gang i forfatterens fantasi og en brevveksling med Hedda. Brevene mellem nord og syd vokser i antal. Heddas breve og alt det, som forfatteren finder frem til ad andre veje, gør billedet af Carlsson-familien – hvoraf Hedda er den eneste datter – mere og mere komplekst. Langsomt vokser en romanfortælling frem om Heddas liv som ung. Om tilfældighederne, beslutningerne og de skæbnesvangre omstændigheder, der kom til at forme hendes liv. Om hvordan hendes liv blev formet af tilfældige hændelser og spontane beslutninger, da hun var 19 år gammel. Omstændigheder som førte hende bort fra den vej, som syntes så selvfølgelig for en pige fra den øverste del af middelklassen i Sverige.

Mellem forfatteren og Hedda kommer det til uenigheder om, hvordan denne historie skal udlægges. Mens forfatteren bliver mere og mere optaget af fortiden og det som aldrig blev til noget, interesserer Hedda sig for nutiden som den er. Især protesterer hun imod ideen om, at hendes liv måske blev forspildt.

Pressen skrev:

"Romanen løfter sig ved sin overbliksprægede helhed af på den ene side refleksioner over det pirrende forhold mellem fiktion og virkelighed og på den anden side melankolsk sanselig skildring af en ung kvindes følelsesmæssige reaktioner og psykiske sammensathed. Som forfatteren formulerer det, bygger man ikke fiktion op af nyproduceret materiale, men af ruinrester. Det er fornem og menneskevenlig romanarkitektur, Sigrid Combüchen skaber. Man fornemmer et stort rum omkring de menneskelige handlinger, både inden for og uden for fotografiets billedramme." ***** - Berlingske

"Combüchens skrivestil - hun er tyskfødt i øvrigt, men svenskopvokset - er tro mod tidsbilledets skæve linjer og indbyggede løgne og mod den svimmelhed, det afsætter hos hovedpersonen. Sansninger, billeder, scener, tanker og dialog glider ind og ud af hinanden, nogle gange i små spring frem og tilbage på tidslinjen, så en middagskonversation kan blive afbrudt af næste aftens biografbesøg, inden man vender tilbage til desserten. Det flyder og vipper, og scenen er som bekendt skrå ... Tæt og ufremkommeligt som overfyldte stuer og alt for mange regler, og fremragende fordansket af Pia Juul ... Dameromanen, som den ironisk kalder sig, kommer med sin indlevelse og særprægede forskydninger til at fortælle ikke én, men mange kvindehistorier. Og giver kun gode, dvs. dunkle svar."
- Politiken synes Politiken

"Den svenske forfatter Sigrid Combüchens nye roman er elegant og vækker til eftertanke ... Spild er en roman om det at fortolke - sit eget liv, som Hedda gør, undervejs og tilbageskuende, og andres, som forfatteren vælger at gøre. Dette netværk af flertydige, ofte irrationelle valg, som præger både liv og kunst, forløses med stort incitament af den 'rigtige' Combüchen. Hun giver et sanseligt, nærgående og følsomt portræt af en ung pige, der forsøger at forme sit liv, men holder det samtidig ud i strakt arm for læseren og minder om at portrættet er udtryk for en fortolkningsproces." -Kristeligt Dagblad



Udgivelsesår: 2012 - ISBN: 9788779735057 - 372 sider - Oversat fra svensk af Pia Juul - Omslag Malene Henssel

Læs mere om Sigrid  Combüchen
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side