Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Geert Mak
USA - En rejse
Pris: 348 kr.

Den 23. september 1960 begav John Steinbeck sig med sin hund Charlie på passagersædet ud på en rejse. En ekspedition i bil som skulle omfatte store dele af det amerikanske kontinent. Nobelpristagerens mål var at genopdage sit land og sine landsmænd.

 

På samme klokkeslæt – 50 år senere – begiver Geert Mak sig fra Steinbecks hjem. Det bliver starten på en rejse i fodsporene på Charlie og John gennem nutidens USA. Hvilke slags forandringer har de amerikanske småbyer gennemgået i løbet af de sidste halvtreds år? Hvilke slags drømme har det sidste århundredes amerikanere båret på – og i hvilket omfang har de udlevet dem?

 

Forfatteren bag mesterværket Europa – en rejse gennem det 20. århundrede rejser her tværs gennem det nordamerikanske kontinent, gennem nutidens USA – men også dets historie. Undervejs møder han de forskelligste mennesker, gør overraskende iagttagelser, fortæller betagende historier og reflekterer over, hvad han møder. Med denne bog begiver Mak sig ud på jagten efter den store amerikanske drøms rødder og beskriver dette lands myter og selvforståelse. Landet der optager os mere, end vi tror.

 

Hvad er der blevet af den amerikanske drøm, siden John Steinbeck i 1960 kørte igennem USA? Dette spørgsmål forfølger Geert Mak på sin egen odyssé igennem de Forenede Stater – langt fra de slagne veje, tværs gennem et land, som han elsker og samtidig ser med kritiske øjne. Kilometer efter kilometer trænger han dybere ind i landet og dets myter, dets selvforståelse, dets storhed og dets modsætninger.

 

Pressen skrev:

 

Geert Maks amerikabog USA.En rejse er imponerende og fængslende læsning, fyldt med sjove iagttagelser og skarpsindige analyser.”

                                                                                                            -          Karen Syberg, Information

 

”Styrken ligger alene (men det er nok!) i hans overbevisende greb om fortællingen, den måde hvorpå han væver hele den konkrete, sansede, stinkende og smukke virkelighed sammen med vældet af historiske scenerier og analytiske indskud […] Især når Mak bevæger sig af parallelle spor gennem tiden, bliver hans beretning stærkt tankevækkende.”

                                                                                                      -          Lea Korsgaard, Weekendavisen

 

Læs et uddrag af bogen her:




Udgivelsesår: 2013 - ISBN: 9788779735682 - Oversat af Birthe Lundsgaard - 486 sider

Læs mere om Geert Mak
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side