Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Jonas Gardell
Tør aldrig tårer bort uden handsker - Bind 2: Sygdommen
Roman
Pris: 299 kr.

Sygdommen er anden del i den svenske forfatter og stand-up performer Jonas Gardells romantrilogi Tør aldrig tårer bort uden handsker. Trilogien er på i alt 900 sider og handler om, hvad der skete, da den nye smitte hiv pludselig dukkede op i Sverige i begyndelsen af 1980’erne.

Sygdommen aids ramte på forskellige måder en hel generation af homoseksuelle mænd. Romanen blotlægger, hvordan intolerance, grusomhed og fordomme grasserede, i en tid hvor man mente at hylde frihed og tolerance. Men først og fremmest er romanen en fortælling om menneskeskæbner og kærlighed. Ikke kun om én slags kærlighed, men om hjertets, kønnets og kærlighedens mange muligheder.

Første del af romantrilogien – Kærligheden – udkom på dansk i efteråret 2013. Den handler om, hvordan romanens hovedpersoner Rasmus og Benjamin mødes. Om begyndelsen på deres kærlighedsforhold efter at de har kastet sig ud i de homoseksuelles Stockholm.  Anden del – Sygdommen – nuancerer og uddyber billedet af de personer, der blev præsenteret i første bind. Romanen følger 1980’ernes aids-epidemi – ”bøssepesten”, som den blev kaldt – og den voksende frygt, den afstedkom. En frygt grænsende til hysteri. Alt kunne smitte – selv tårer. 

Tør aldrig tårer bort uden handsker er en klassiker i ny svensk litteratur. Og tv-serien baseret på romanen er en de mest sete i Sverige nogensinde.


Pressen skriver:

"Alle karaktererne i romanen lever – og tudesørgeligt også dør – så man som læser kan mærke det. En effekt som Gardell opnår via en blanding af patos, inderlighed og brillant fornemmelse for menneskelige reaktioner. På det smukke og det ubærlige."
- Berlingske

"Vi betragter stadig det seksuelt anderledes med en nyfigenhed, der sikkert også skyldes uvidenhed. Netop derfor er svenske Jonas Gardells trilogi ”Tør aldrig tårer bort uden handsker” nødvendig læsning."
– Fyens Stiftstidende

"Gardells trilogi er i Sverige blevet en bestseller, og tv-serien baseret på bøgerne nyder stor succes. Med rette. For her er en forfatter, der formår at kombinere det barske med det sentimentale uden nogensinde at slå en falsk tone an."
– Jyllands-Posten


Læs et uddrag af bogen her:

Udgivelsesår: 2014 - ISBN: 9788779736313 - 292 sider - Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen - Omslag: Mikkel Henssel

Læs mere om Jonas Gardell
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side