Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Søren Lind
Mænd i stykker
Noveller
Pris: 249 kr.

Mænd i stykker er en tragisk, humoristisk og fantasifuld samling historier om mænd på kant med eksistensen. Mænd som alle står ved en skillelinje. På ene side er ulykken, på den anden side muligvis en udvej. Men hvad er hvad? Hver især bærer de rundt på en dramatisk historie uden at have nogen at dele den med. De er alle alene, hvad enten de går planløst rundt i byen, er på flugt eller rejser – hvis ikke de ligefrem ligger fastspændt i en container i det københavnske kloaksystem eller i en sygeseng på et gammelt badehotel.

En forretningsmand driver omtåget omkring i Københavns indre by morgenen efter et skænderi med sin kone. Han forsøger at huske en afgørende detalje.

Så har vi Oskar der stadig løber fra de monstre, der har siddet på skulderen af ham, siden han tog en taxa til psykiatrisk afdeling og bad om at få tjekket hovedet.

En mand sætter streger på spejlet i badeværelset for at vide, om han er vågnet samme sted, som han er faldet i søvn. Men hvorfor står han en morgen på den svenske kyst med lommerne fulde af glasskår?

I en kælder er ligger en mand overbevist om, at han er blevet bortført af terrorister. Han kan høre rotterne gnave – men i hvad? Og morgenen efter at en kendt skuespillerinde er død i hans lejlighed, flygter en Sophus Borup ud af København for aldrig at vende tilbage. Men er det alligevel ikke ham, der står bag den tragedie, hans egen datter tyve år senere er til premiere på i Det Kongelige Teater?


Pressen skriver:

”Stående applaus for Søren Linds fantasi, empati og stilsikre skriveevner. ”Mænd i stykker” er kvalmt dragende og aldeles tidløs.” - Jyllands-Posten ★★★★★

”Mænd i stykker består af seks grumme og tragiske, men også humoristiske og fantasifulde fortællinger om udsatte mænd. Forfatteren har blik for både nutid og fortid.”
- Cityavisen

”Søren Lind formår at fortælle historier, der fylder beskedent, men rummer meget. Og midt i fortællingen skaber han troværdige personer fra forskellige tider.
Og holder fast i en nerve af noget sært, mørkt, uheldsvangert.”
- Fredericia Dagblad ★★★★


Læs et uddrag af bogen her:


Udgivelsesår: 2014 - ISBN: 9788779737006 - Omslag: Mikkel Henssel - 132 sider -

Læs mere om Søren Lind
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side