Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Thomas Pynchon
Det dybe net
Roman
Pris: 349 kr.

Det dybe net er en usædvanlig detektivhistorie. Den udspiller sig i New York 2001 – i tiden lige inden 9/11. Alligevel er det ikke en roman om terrorangrebet, men i høj grad om New York – om storbyens mysterier, om tidsånd og stemninger før to fly sendes ind i Twin Towers og tegner det verdenspolitiske atlas op på ny.

Maxine – romanens hovedperson – er enlig mor til to og privatdetektiv med speciale i økonomisk svindel og bedrageri efter Dotcom-boblens kollaps – nu har hun påtaget sig at efterforske nogle underligheder i et it-sikkerhedsfirmas økonomi.

Opgaven fører Maxine til et sted, der kaldes the DeepWeb – det dybe net – et mørkets hul i internettets virtuelle verden, hvor mange slags kryb og monstre opererer. Lyssky computervirksomheder, svindlere, sikkerhedstjenester, terrorister, diabolske bagmænd og den russiske mafia. Den superaktive Maxine har rigeligt at se til efter Dotcom-boblens kollaps og i månederne inden det bliver 11. september 2001.

Thomas Pynchon (f. 1937) har gjort det igen. Hans nye roman er et paranoisk panorama over årtusindskiftets New York. Pynchon er amerikansk litteraturs store – og gådefulde – skikkelse. Siden sin debut i 1963 har han aldrig ladet sig hverken fotografere eller interviewe. Han har i mange år været en kandidat til Nobelprisen.


Anmelderne skriver bl.a.:

” »Det dybe net« er en slags cyber-punk roman, der blander teknologinørderi med kulturkriti og konspirationstænken, alt sammen spækket med referencer til pop- og finkultur … Det nok det kulturanalytiske og –kritiske blik på den amerikanske kultur, der gør romanen mest interessant for de fleste læsere. Pynchon skriver nemlig vittigt og skarpt herom, men uden at gøre karaktererne flade og endimensionelle. Det er den slags nuancer, der kan gøre lange romaner til store romaner.”
- Berlingske, ★★★★★

”Pynchon er en genial forfatter, der ikke fornyr sig, men som en permanent umoden storyteller hele tiden opdaterer sin unikke vision og holder sin stil frisk og sti ren. ’Det dybe net’ er vældig veloplagt og leverer over 500 sider en syret snurretur i såvel den virtuelle som den noget nær virkelige verden. En hektisk og passende uigennemskuelig intrige
krydret med glimt af knivskarp indsigt og et væld af populærkulturelle referencer”
- Politiken, ♥♥♥♥♥♥


Læs et uddrag af romanen her:



Udgivelsesår: 2015 - ISBN: 9788779736962 - 526 sider - Omslag: Mikkel Henssel - Udgivelsesdato: 28.03.2015

Læs mere om Thomas Pynchon
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side