Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Arthur Japin
I Lucias øjne - UDSOLGT
Pris: 289 kr.

Baggrunden for denne mageløst udtænkte roman er den 17-årige Casanovas forelskelse i den unge, smukke Lucia, som han mange år senere møder på et bordel i Amsterdam – uden at genkende hende. En romantisk og farverig historie om uskyld og erfaring, kærlighed og opofrelse, om kvinden som måtte knuse Casanovas hjerte. En historie der tager læseren med på en magisk rejse fra Venedigs til Amsterdams kanaler og tegner et overdådigt billede af det attende århundrede med alle dets modsigelser mellem fornuft og instinkt, kløgt og sensualitet, hoved og hjerte.

Den hollandske forfatter Arthur Japins internationale bestseller om kvinden der måtte knuse Casanovas hjerte er en roman i mesterklassen. Stor fortællekunst, bevægende – og uforglemmelig.

Pressen skrev:

"En forunderlig , grum skæbne venter nu forude, mens romanen maler et fantastisk portræt af en kvinde, som vokser med sine ulykker, der lærer at overvinde sig selv i kraft af intellekt og viljestyrke." - Jyllands-Posten

"Romanen klipper fermt frem og tilbage mellem de erfarne elskeres møde i efterårskolde Amsterdam og deres første forelskelse - hun 14 og han 16 - på et gods ved Venedig. Handlingen er der både fart og fyrighed over, så meget mere skal der ikke røbes her. Men køb den, lån den, og hop op i fiktionens dobbeltseng, inden "I Lucias øjne" går hen og bliver til film, hvilket skulle være planen." - Politiken

"I Lucias øjne er godt fortalt og går tæt på emner som følelse og fornuft, skyld og uskyld og ikke mindst kærlighed og fysisk tiltrækning ... Bogen ser historien fra hendes synsvinkel, og gennem hendes livshistorie får man et anderledes og troværdigt indblik i Giacomo Casanovas liv. Romanens hollandske forfatter Arthur Japin formår på baggrund af Casanovas erindringer at gå bag om de handlinger, han i dag er kendt for og i stedet at beskrive de tanker Casanova gør sig om det liv, han fører og om baggrunden for det." - Jydske Vestkysten

"Herlig farverig roman ... Der er nogle fantastiske miljøbeskrivelser, man kan næsten lugte stanken fra Venedigs kanaler, se det brogede havneliv i Amsterdam, mærke Lucias ydmygelser, når de er værst, men også sanseligheden. Der er tempo og dynamik over romanen, men også tid til refleksioner over kærlighedens væsen. Læs og nyd!"
- Bibliotekernes lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779731872 - Oversat af Hans Chr. Fink - Omslag: Mikkel Henssel - Sider: 260 - 1. udgave

Læs mere om Arthur Japin
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side