Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Ulrik Gräs
Lido - UDSOLGT
Pris: 329 kr.

DESVÆRRE UDSOLGT FRA FORLAGET

Fra fodboldspil over frimureri til realiteter og idealer i den legale økonomiske kriminalitets "grå grænseland", hvor bymatadorer og lokalpolitikere driver deres virksomhed. Lido er i enhver henseende en frodig fortælling – en kollektiv erindringsroman i mange niveauer, bundtet sammen i en tæt og sanset fremstilling fuld af krop og liv og skæbne. De store drenge vi følger, er alle på hver sin måde i gang med at lægge barndommen bag sig. Tino, hvis far er handelsrejsende i sølv og guld – og dertil frimurer med liv og sjæl – kommer trods ordblindhed i lære som journalist på den konservative lokalavis. For kammeraten Tue er det blevet tid til at stille det helt brændende spørgsmål, som har præget hele hans opvækst: Hvem er det menneske, som er hans biologiske far; forfatteren som tilsyneladende var på den forkerte side under krigen? Og hvilken historie gemmer sig bag alle fortielserne? Også for Tor kaster krigen lange skygger ind over hans liv: Hans far var med i modstandsbevægelsen og de barske oplevelser har mærket ham i en sådan grad, at han ikke længere kan tage vare på sin familie – et ansvar som kommer til at hvile tungt på Tors skuldre. For fabrikantsønnen Buller er livet heller ikke for let. Forældrene kan ikke blive enige om hans opdragelse, og moren forlader hjemmet på grund af vold. Efterhånden som historien folder sig ud, vokser personernes liv og skæbne mere og mere sammen med byen og dens øvrige indbyggere, og man begynder at ane omridset af de voksne mænd, som skal være med til at føre landet, byen og slægterne videre.

Pressen skrev:

"Underholdende roman om opvækst i den danske provins anno 1950 ... Lido kunne med sin traditionelle sociale indignation og sine velkendte typer godt danne forlæg for en Matador-lignende tv-serie om dansk provinsliv i 1950'erne. Det er ment som en kompliment." - Politiken

"Ulrik Gräs skriver en sansemættet, tæt og lidenskabelig prosa. Intervallerne mellem hans romaner er blevet længere, men kvaliteten er uændret. Det er hans nye, Lido, et utvetydigt vidnesbyrd om ... Hans portræt af byen og dens mennesker med deres mere eller mindre skjulte dagsordener er fyldt med liv og atmosfære. Tidsbilledet vokser frem inde fra og støtter sig ikke til staffage." - Kristeligt Dagblad

"Det er en historisk roman skrevet med så stort et nærvær, at den minder om et samtidigt vidnesbyrd. H.C. Branner kunne ikke have fanget tiden bedre." - Berlingske Tidende *****

"Ulrik Gräs er lykkedes med at skrive den mest medrivende, poetiske fortælling om den lange uigennemsigtige periode fra 1941 og op til det første lille gennembrud af lys, der kom med beatnikforfatterne og en anderledes urolig og uregerlig ånd. Jeg har sjældent følt mig så kvalificeret underholdt og samtidig fået så meget at vide om min egen fortid som i Lido. Men vi kan vel regne med en fortsættelse?" - Helsingør Dagblad

"De fire unge mænds skæbner følges i en kort, men vigtig livsfase, der samtidig elegant markerer forskellige spor i samfundsudviklingen mod en ny tid, der bærer håb og vitalitet, men også truende kold krig. Fin realistisk tidsskildring. Slår tv-farveladen Krøniken med flere længder." - Bibliotekernes lektørudtalelse
 



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779732135 - Omslag: Michala Clante Bendixen - Sider: 296 - 1. udgave

Læs mere om Ulrik Gräs
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side