Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Audur Jónsdóttir
Dem i kælderen - UDSOLGT
Pris: 299 kr.

”Underligt, så aristokratiske vi kan være på denne ø ved verdens ende, tænker Klara, mere end tredive år efter at de unge havde givet fingeren til alt, hvad der bare tilnærmelsesvis kunne betegnes som borgerligt, og havde iført sig selv og deres nærmeste pårørende sweatere med geometrisk mønster hen over brystet. Indiske tunikaer var en meget upraktisk uniform i det islandske klima, måske bortset fra midt om sommeren – hvor det lige kunne gå an. Måske var der alligevel ikke så stor forskel på dengang og nu; måske var det kun på overfladen.
”Mere vin, skat?” spørger Svenni uden at afvente et svar. Han hælder den tørre hvidvin op i et krystalglas, og kysser hende på håret.
De drak hvidvin, klinger det i hendes hoved, som ikke længere kan skelne mellem salsa og sonater. Hvidvin, rødvin, alt andet end øl, det var jo forbudt. De drak øl i udlandet og når nogen var så heldig at have en forbindelse til en barmhjertig stewardesse. De lyttede til musik, som passede til deres livsstil: rock, jazz og blues. De lavede eksotiske retter, og drøftede verdenssituationen. Iført sweatere og tilstrækkeligt berusede til at de hverken kunne mærke de kolde tæer i sandalerne eller børneflokken, som burde være faldet i søvn forlængst. De var børn, som fik børn.”

Pressen skrev:

"Audur Jónsdóttir skildrer i medrivende stil en kvinde, der under stort besvær gør sig fri af sin postmoderne ligegladhed ... romanens æstetiske kup består i, at staklen Klara analyseres igennem sit eget sprog. Med sin "speedede" humor og punktvis rammende samtidssatire giver forfatteren på troværdig måde stemme til tvivlen i hovedpersonen, og det føles rigtig overbevisende, at Klara på samme tid er del af problemet og del af løsningen på det." - Information

"Der er nu noget over de islændinge! Audur Jonsdottir er ingen undtagelse. Hendes første roman for voksne er et pragtstykke af en fortælling. Storladen i sit anliggende og træfsikker i sit udtryk. Absurd fordi virkeligheden er absurd, og alvorlig, fordi livet er ufattelig alvorligt ... Den er en af den slags romaner, der sætter sig tungt i kroppen. Som en stemning. Som et flakkende farveskifte fra mørkt til lyst. Som en uudtalt tilskyndelse ... Audur Jonsdottir skriver om skyld og ansvar, svigt og fordring uden at ryste en centimeter på hænderne. Dermed føjer hun sig med den allerstørste selvfølgelighed ind i rækken af prægtige nordiske forfattere, der tør åbne døren til kælderen og stirre frygtløst ind i den onde samvittighed og alle dens ildelugtende dunster." - Jyllands-Posten

"Fortalt i et levende og aldrig fordømmende sprog, af en forfatter, der vist ikke for ingenting er barnebarn af Haldor Laxness." - Berlingske Tidende ****

"Den er fremragende og dragende." - Fyens Stiftstidende *****

"Jónsdóttir skriver levende og uden svinkeærinder, og hendes historie rammer træfsikkert ned i en tidsalder og et miljø, det er let at identificere sig med. Stemningen er bittersød, minderne til tider grotesk morsomme, men den røde tråd er varm og menneskelig." - Jydske Vestkysten ****

"Audur Jonsdottirs voksne debutroman er både morsom, rå og respektindgydende: Et 68'er-afkoms farverige og moralsk oprigtigt anfægtede undersøgelse af, om man/hun på én gang kan arve friheden og vælge ansvarligheden?"
- Politiken

"Mødet med den 30-årige Klara, som er romanens hovedperson, er en noget speciel oplevelse - altså af den gode slags, selv om man ofte har lyst til at ruske og råbe: "Så sig da NEJ og hold op med at bekymre dig!" Og dem hun skal sige nej til, er hele den pukkelryggede familie anført af moren, mormoren og søsteren ... Jo, mødet med Klara er en tankevækkende oplevelse, og en bog man ikke sådan bliver færdig med og ryster af sig." - Bornholms Tidende

"Den islandske forfatters første bog på dansk er en forrygende familie- og samtidsroman. Med både humor og samfundskritik fortælles om den ca. 30-årige illustrator Klara ... Romanens gennemførte komposition samt et præcist, godt sprog er med til at gøre romanen helstøbt og sikrer den en bred målgruppe."- Bibliotekernes lektørudtalelse

"Sidste år var Audur Jónsdóttirs roman Dem i kælderen fortjent indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Nu er den kommet på dansk og fortjener mange læsere ... Romanen er sprængfyldt med energi og giver et humoristisk og indsigtsfuldt portræt af Klara og hendes forsøg på at komme overens med sin barndom. Audur Jónsdóttir er ikke for ingenting barnebarn af Halldór Laxness ... Jonsdottirs roman stritter - ligesom de flestes liv - i mange retninger, og det er med til at give den både dynamik og dybde. Den giver et kærligt og kritisk portræt af farverige forældre, der ville så meget og lod deres børn betale for det." - Kristeligt Dagblad



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779731651 - Oversat af Susanne Grubb - Omslag: www.totil.com - Sider: 268 - 1. udgave

Læs mere om Audur Jónsdóttir
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side