Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Ismail Kadaré
Efterfølgeren - UDSOLGT
Pris: 225 kr.

Ismail Kararé sætter spørgsmålstegn ved menneskets evne til at tage beslutninger ansigt til ansigt ansigt med tyranniet og den personificerede ondskab. Efterfølgeren er både en historisk roman – baseret på virkelige hændelser – en drømmeagtig psykologisk fortælling og en formidabel politisk krimi fuld af magi.
     Mehmet Shehu – manden alle var sikre skulle efterfølge den skrantende diktator Enver Hoxha – dør under mærkelige omstændigheder. Forvirring blander sig med stigende politisk uro og spænding. Efterspillet efter mordet – eller selvmordet? – bliver fortalt gennem en række af stemmer, der flettes sammen: Efterfølgerens datter, Efterfølgerens efterfølger: indenrigsministeren, den magtfulde leder selv, samt mange flere.

Pressen skrev:

"Med en tæthed, en intensitet og en sproglig elegance, som burde gøre forfattere af fire gange så lange kriminalromaner flove, opridser Kadaré en ormegård af intriger, paranoia, kup- og modkupplaner i et samfund gennemsyret af århundreders tradition for vold og korruption. Samtidig glider han med en mesters ubesværethed rundt mellem forskellige synsvinkler ... Hvad der her lykkes for Kadaré, er at tage en konkret historisk begivenhed i en konkret situation i et konkret land og hæve den op til en mægtig fabel om, hvordan diktaturet forkrøbler alle de mennesker, der lever under det - diktatoren inklusive ... hvis det er hans [Kadarés] navn, Horace Engdahl fra Det Svenske Akademi har på tungen i år, når han kommer ud af den berømte dør i Stockholm, er der ikke grund til andet en stående ovationer."
- Jyllandsposten ******

"Romanen demonstrerer den aldrene forfatters store kunstneriske spændvidde. Kadaré, der sidste år modtog den internationale Man Booker Prize for Efterfølgeren, blander med virtuositet de oldgamle fortællemønstre fra Balkan med absurde og angstfyldte beskrivelser af møder i diktatorens skygge. Det er tankevækkende - og på sin særlige måde opløftende." - Fyens Stiftstidende ****

"Romanen er en frysende og besættende neddykning i den lammende angst, som diktatoren spreder om sig, og som sætter folks fornuft ud af kraft og får dem til at digte alle mulige private versioner af virkeligheden for at forklare deres egen skyld eller uskyld, deres egen sikkerhed eller dødsensfarlige udsathed. Kulden vokser sig større og større, mens man vender, og ved slutningen af den lille bog er man knuget og oplyst som efter en af den slags drømme, der kommer helt nede fra bunden af sjælen og ikke bare er tilfældige dagsrester. Efterfølgeren er et lille mesterværk af en betydelig og meget, meget kyndig forfatter." - Politiken

"Kadaré er suveræn i sin afmålte fortællestil; vi får kun lige akkurat så meget at vide, at vi læser os rundt på gulvet i en verden af hallucinationer og panikslagen rædsel ... Efterfølgeren er så fremragende konstrueret, at hvert kapitel vender op og ned på alle forestillinger. Mord eller selvmord? Spørgsmålet er langt mere kompliceret end det. Med Efterfølgeren i hænderne sidder man ikke bare med en stor læseoplevelse, men også med en uløselig gåde: det evigt stræbsomme menneske." - Berlingske Tidende ***** (ud af seks)



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779732038 - Oversat af Gerd Have - Omslag: Mikkel Henssel - Sider: 134 - 1. udgave

Læs mere om Ismail Kadaré
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side