Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Skønlitteratur

[A] [B] [C] [D] [E] [F] [G] [H] [I] [J] [K] [L] [M] [N] [O] [P] [Q] [R] [S] [T] [U] [V] [W] [X] [Y] [Z] [Æ] [Ø] [Å] [Alle]

Cees Nooteboom
Det tabte paradis - UDSOLGT
Pris: 225 kr.

Det tabte paradis er fortællekunst i mesterklassen – en skarp og pulserende samtidsroman, fuld af overraskende og satiriske elementer, fortalt med den lethed og magi som altid og i høj grad har kendetegnet Cees Nootebooms forfatterskab.
     Det tabte paradis består af to dele à 15 små kapitler samt en prolog og en epilog. I prologen møder vi en forfatter, som under en flyrejse til Berlin observerer en kvinde der læser i en bog og forestiller sig at det er den bog, han er i færd med at skrive. I epilogen møder vi igen manden og kvinden, denne gang i toget fra Berlin til Moskva. Også denne gang oplever forfatteren mødet som stærkt erotisk betonet – og også nu har kvinden en bog med sig. Det viser sig at være Miltons klassiker Paradise Lost ...
     Cees Nootebooms nye roman tematiserer også fordrivelsen fra paradiset. I og med syndefaldet er det fuldkomne, det ideelle sted forsvundet fra verden. Paradis er tabt, men er det så tragisk? Det tabte paradis behandler spørgsmålet via en række motiver – den umulige kærlighed, de uoverkommelige kulturforskelle, forholdet mellem fiktion og virkelighed.

Pressen skrev:

"(...) oversættelsen ved Hans Fink er glimrende og letter læsningen af denne lille, ikke helt lette letvægtsroman, der måske en dag går hen og bliver en rigtig klassiker. Velegnet til korte flyveture hvor vi som bekendt næsten er i himlen."
- Berlingske Tidende ****

"Cees Nooteboom har skrevet en fortryllende roman om syndefaldet, tabet, savnet og den mulige genløsning. Med et uendeligt raffinement fletter han sine skæbnetråde sammen og skriver på en måde selv den roman, som han i prologen lader den smukke kvinde med det kastanjebrune hår i flyet fra Friedrichshafen bladre i." - Weekendavisen

"Smuk roman ... Bogen er blevet en lille studie i paradislængsel og uddrivelsen af alle indbildte paradiser, og det reflekterende forfatterjeg, der bevidst er sat til at skinne igennem her og der, bidrager kun til fornemmelsen af at være gæst hos en klog mand, der har været vidt omkring ... En smukt skrevet bog, smukt fordansket af Hans Chr. Fink."
- Politiken

"Cees Nooteboom af gode grunde er en skattet, hollandsk forfatter. Han skriver blændende. Filosofisk vidende uden at være blæret. Fint at denne godt oversatte fortælling kan nydes af rette vedkommende." - Jyllands-Posten

"Den hollandske mesterforfatter har lavet en lile perle af en bog om tabet af uskyld og søgen efter paradiset ... Det er en elegant, tankevækkende og også sine steder vittig bog, som tilmed er letlæst og kunne blive øjenåbner for et stort europæisk forfatterskab." - Bibliotekernes lektørudtalelse



Udgivelsesår: 2006 - ISBN: 8779732151 - Oversat af Hans Chr. Fink - Omslagsbillede: Sandro Botticelli, 'Bebudelsen' - Omslag: Mikkel Henssel - Sider: 144 - 1. udgave

Læs mere om Cees Nooteboom
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side