Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Forfatterne
Aktuelt
Myteserien
Bøger på vej
Indkøbskurv ()
Katalog
Forlagets samlede bibliografi
Skriv til os
Om forlaget
In English

 
Søgning

Pascal Mercier
Perlmanns fortielser
Roman
Pris: 349 kr.

Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab, om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman, der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve, holder læseren åndeløs til sidste side.

På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste, sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.
Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende, at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt, har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.
I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega, som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt, en nødløsning, der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

"Mercier har en fin evne til at udlede de uhyggeligste konsekvenser af hvert eneste lillebitte fejltrin i en på en gang fuldkommen logisk og mere og mere forviklet, for ikke at sige formørket historie ... En slags skønlitteraturens Jostein Gaarder, der giver almene filosofiske spørgsmål - her forholdet mellem sprog, fortælling, virkelighed og identitet - en medrivende, dramatisk og stærkt underholdende form." - Politiken

Pressen skrev:

"Den er blandt årets bedste oversatte romaner ... Perlmanns fortielser er en både underholdende og dybsindig roman." - Kristeligt Dagblad

"Smuk, eftertænksom, spændende ... den nye roman af Pascal Mercier, forfatteren til 'Nattog til Lissabon', har det hele og venter kun på at blive læst." - Litteratursiden.dk

"Det er en lærd, dybsindig og dog legende let roman. I lange passager er den spændende som en stor klassisk fortælling á lá Dostojevskijs "Forbrydelse og straf" ... Det er meget gribende, meget dramatisk og en meget sand skildring af tilværelsens veje og vildveje." - Berlingske Tidende

"Her viser Mercier sig som en fremragende prosaist ... han kan skrue en thriller sammen, så man læser bogen med lige så svedige hænder som hovedpersonen." - Weekendavisen



Udgivelsesår: 2008 - ISBN: 9788779733046 - 513 Sider - Oversat af Mone Hvass - Omslag Mikkel Henssel

Læs mere om Pascal Mercier
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv






Til sommerferien
fra Tiderne Skifter:

 
 
Slut med dilletantkrimier,
Karin Alvtegen er den ægte vare!
Nu i maxi-pocket til 79,-


 
Marek Krajewski. Kulsorte
detektivromaner i mesterklassen


 
 
Foer og Block. Amerikansk generationsskifte!


Til toptil forsidenTil forrige side