Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Forfatterne
Aktuelt
Myteserien
Bøger på vej
Indkøbskurv ()
Katalog
Forlagets samlede bibliografi
Skriv til os
Om forlaget
In English

 
Søgning

Peter Madsen (red.) m.fl.
Europa - Et uafsluttet projekt
Pris: 299 kr.

Spørgsmålet er ikke blot: hvor går Europas grænser? Men også: hvordan artikulerer grænseområderne sig? Hvad er forholdet mellem de kulturelle og politiske mønstre i f.eks. Ukraine og Tyrkiet og – på den anden side – de gamle europæiske politiske og kulturelle centre? Multi-kulturalisme er blevet et kernebegreb,der engagerer såvel modstandere som forsvarere, uden at der er klarhed over begrebets implikationer. Religion sættes over for sekularisme i en debat, hvor grundlæggende sider af den moderne selvforståelse udfordres. Internt i det gamle Europa – i de europæiske velfærdssamfund– er spørgsmålet: Indebærer de integrationsprocesser, som EU organiserer, undergravning af velfærdssystemet? Er nationalismen en historisk tilbagelagt eller forældet forståelsesform eller er dens appel voksende – og i så fald: i hvis interesse?

Skribenterne er: Timothy Garton Ash, Slavenka Drakulic, Ferenc Feher, Paolo Flores d’Arcais, Anna Foa, Juan Goytisolo, Jürgen Habermas, Eric Hobsbawm, Yaroslav Hrytsak, Caglar Keyder, Milan Kundera, Jacques Le Goff, Adam Michnik, Tariq Modood, Claus Offe, Bhikhu Parekh, Krzysztof Pomian, Joseph Ratzinger, Olivier Roy, Fernando Savater, Anthony D Smith.

Pressen skrev:

"Hvor bliver man dog 'Europa-bevidst' af at hænge på dette intellektuelle ridt gennem den europæiske mangfoldighed. Selvom den ældste tekst har 25 år på bagen og flere andre er fra tiden kort efter murens fald, så føles disse modne overvejelser om Europas situation, der fortsat svinger fra drømme om at skabe en 'pan-europæisk identitet' til xenofobi og invandrerfjendsk populisme, ret så ferske og gode at diskutere med. Også selv om alle sandheder ikke er lige kønne at spejle sig i." - Berlingske Tidende

"Er Europa en græsk-romersk opfindelse? Skyldes enhedstanken Karl den Store, som EU har udråbt - ikke forkert, men utilstrækkeligt - til sin faderskikkelse? Eller har vi at gøre med en helt tredje forklaring? ... Han peger på den europæiske tvivl som en modsætning til andre tankesystemers ritualisme. Europæerne er individualister, andre kulturer er ofte kollektive, og når det kollektive optræder i Europa, hvad enten det indføres af kommunister eller fascister, da er det ikke europæisk ... Bogens udgangspunkt er den debat, som filosofferne Jürgen Habermas og Jacques Derrida rejste i 2003, da de med deres nu berømte Europa-manifest efterlyste en europæisk offentlighed ... Europa står i dag som det kontinent, som millioner af mennesker på andre kontinenter beundrer - fredens kontinent, frihedens kontinent, velstandens og sikkerhedens kontinent, det sociale kontinent, det genskabte kontinent, kulturens kontinent, det misundelsesværdige kontinent. Bogen forklarer dette - og det er dens store fortjeneste - med Europas forunderlige evne til at bevæge sig, til at diskutere, til at være kritisk. " - Jyllands-Posten



Udgivelsesår: 2009 - ISBN: 9788779733473 - 1 oplag - 428 sider - omslag: Mikkel Henssel

Læs mere om Peter Madsen (red.)
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv






Til sommerferien
fra Tiderne Skifter:

 
 
Slut med dilletantkrimier,
Karin Alvtegen er den ægte vare!
Nu i maxi-pocket til 79,-


 
Marek Krajewski. Kulsorte
detektivromaner i mesterklassen


 
 
Foer og Block. Amerikansk generationsskifte!


Til toptil forsidenTil forrige side