Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Søgning

Jonathan Safran Foer
Her er jeg
Roman
Pris: 349,95 kr.

Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, ægtemand og søn, som hustru og mor, barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Og ved vi overhovedet, hvem vi selv er, når vi vier størstedelen af vores tid og kræfter til det flerhovedede dyr, som er familien? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år – en ekstraordinært vidtfavnende bog skrevet med humoristisk nænsomhed og en hjerteknusende intimitet. Hen over fire tumultariske uger i Washington anno 2016 fortæller Her er jeg historien om en familie i opløsning. Og om livet efter.

Det burde være en glædelig begivenhed: Snart skal den amerikansk-jødiske Bloch-familie samles for at fejre deres ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævneligt slemt, at det hele måske må aflyses…

For Jacob er det et dilemma, som udstiller hans inkompetence som far. For Julia er det en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet. For de tre brødre Sam, Max og Benjy er det endnu et bevis på, at de voksne ikke altid ved, hvad de gør.

Midt i krise, kaos og skilsmissetanker får de så ovenikøbet besøg af deres larmende, brovtende israelske slægtninge, som skal underholdes og vises rundt i Washington, samtidig med at sokkerne stadig skal vaskes, og hunden er blevet inkontinent.

Mens familien kæmper med deres små og store problemer, udløser et katastrofalt jordskælv i Israel og Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt, som sætter selve betydningen af det at have et hjempå spil – og ikke mindst det at være jøde.

JONATHAN SAFRAN FOER f. 1977, er amerikansk-jødisk forfatter. Hans debutroman, Alt bliver oplyst (2003 da.), gjorde ham med ét verdensberømt, og opfølgeren, Ekstremt højt og utrolig tæt på (2005 da.), cementerede hans position som en af sin generations betydeligste forfattere. Desuden er på dansk udkommet nonfiction- bogen At spise dyr (2010 da.).

OM EKSTREMT HØJT OG UTROLIG TÆT PÅ
”Grib denne roman. For her er omsider en fortælling, der bevæger, overrasker, udfordrer og engagerer sin læser langt ud over det sædvanlige. Foers anden roman når virtuose højder.”
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ – POLITIKEN

”Fabulerende og fantastisk.” – BERLINGSKE

OM ALT BLIVER OPLYST
”… en original kortslutning mellem selvbiografi og roman og mellem historieskrivning og fiktion, der både som det ene og det andet virker overbevisende, på samme tid seriøs og alvorlig, klar og kompleks, uforsonlig og meget meget morsom.” –

WEEKENDAVISEN
”… insisterer på både at være plat og alvorlig, jordnær og svævende, moden og ungdommelig … en forbløffende
original debut.” – BERLINGSKE



Udgivelsesår: 2016 - ISBN: 9788702215359 - Omslag af: Mikkel Henssel - Oversat af: Ninna Brenøe - 652 sider

Læs mere om Jonathan Safran Foer
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side