3 fede Mario-spil til Nintendo Switch

Nintendos seneste spillekonsol, den omskiftelige Nintendo Switch, er efterhånden blevet aldeles populær blandt de danske spillere. Nintendos helt store franchise og trækplaster er og har altid været Super Mario Bros, og gennem årene har spilproducenten leveret et hav af klassikere i denne spil serie. Vi har udvalgt 3 fede Mario-spil, som allerede nu er ude til Nintendo Switch.

Super Mario Party

Selvfølgelig skal 11. udgave af det ikoniske og altid fantastisk morsomme Mario Party med på listen. Kender du ikke spillet, så kan vi hurtigt opridse den grundlæggende præmis. Fire spillere slår med hver sin terning og rykker rundt på et interaktiv spillebræt, hvor der kan samles mønter, stjerner, items og alleys samt hænde dig grusomme uheldigheder og lykkelige tilfældigheder. Efter hver runde deltager alle et hæsblæsende mini-game og til allersidst findes vinderen af spillet, som er den, der har samlet flest stjerner.

I Super Mario Party kan I spille klassisk Mario Party, Partner Party, som er co-op, River Survival, Sound Stage, Challenge Road og Online Marathon. Der er ikke så lange spillebræt i denne version som tidligere, men de forskellige måder at spille på gør dog op for dette. Spillet er som altid mega sjov og på alle måde totalt tilfældigt, og der er vanen tro stor risiko for, at selv dine bedste venskaber bliver smadret for evigt.

Mario Kart 8 Deluxe

Endnu en klassiker, som vi ganske enkelt bare ikke kan komme udenom – Mario Kart, der i sin 8. udgave har fået prædikatet Deluxe. Det har det selvfølgelig, fordi der er tale om en deluxe-udgave af Wii U’s Mario Kart 8, og man kan bestemt godt se forbedringerne. Alt er lidt flottere og lidt lækrere også er det Baloon Battle-mode tilbage igen.

Der er familiehygge og ræs for alle pengene, der er givet virkelig godt ud på denne version af det evigt populære  Mario Kart, som tilbyder timevis på timevis af sjov og fart over feltet.

Mario + Rabbids Kingdom Battle

En fusion af det fuldkommen skøre Raving Rabbids og Mario, der i tillæg også har fået skydevåben. I historien er de to universer ved et uheld blevet blandet sammen, ret meget faktisk. De tossede rabbids giver den i første omgang som en skrigende udgave af Princess Peach og Luigi, der sammen med en forvirret Mario skal bringe alt tilbage til den vanlige orden Det lyder komplet sindssygt, men… Det er det bare ikke, kun lidt. Der er tale om et sjovt og udfordrende strategispil, hvor man på tur og træk, skal udmanøvrere sin modstander i forskellige arenaer, som man løbende kommer til. Ved første øjekast er det ligetil, men spillet bliver gradvist sværere og vil uden tvivl tilfredsstille i hvert fald fans af Mario-spil.

Tak til avXperten

Denne artikel er blevet udfærdiget med hjælp og støtte fra de spilleglade folk bag avXperten. AvXperten har et af Danmarks mest prisstærke udvalg af av-udstyr og elektronik, og du kan blandt andet købe USB kabler i mange forskellige varianter.

Skriv et svar