Indretning på få kvadratmeter: Få 7 praktiske tips her

Måske har du kun meget få værelser i din bolig, eller også er de meget små. Det kan også være, at du faktisk har både få og små værelser, og derfor virkelig skal være opfindsom og smart, når du indretter dit hjem.

Det gælder nemlig om at tænke ud af boksen, når man lever på ikke så meget plads, og det kan nogle gange være lidt svært. Få og små rum giver nemlig en hel del begrænsninger, men der findes heldigvis også en masse smarte løsninger. Læs med videre her og få 7 af dem.

#1 Brug gardiner eller forhæng som rumopdeling

Dette lille trick er især smart, hvis du bor i en etværelses lejlighed, hvor stue og soveværelse er samlet i et og samme rum. Du kan meget nemt og simpelt skabe følelsen af to rum ved at bruge et forhæng eller et gardin, som rumdeler. Det kan trækkes frem og tilbage efter behov og ser samtidig flot og let ud.

#2 Vær kreativ i dine opbevaringsløsninger

Mange glemmer, når de skal indrette boligen, at der også skal være en masse opbevaringsplads. Når man har godt med plads, er dette ikke så stort et problem, for så kan man købe store skabe og kommoder. Den er straks værre, når pladsen er trang. Sørg derfor for at tænke i kreative opbevaringsløsninger allerede fra starten, når du indretter – det bliver du glad for i sidste ende. Længere nede på denne liste optræder der et par kreative opbevaringsløsninger.

#3 Få plads til baby med smarte løsninger

Den første kommer her, nemlig det så smarte, ophængelige og udfoldelige puslebord, der også kan fungere som en lille hylde, når det er klappet i.

#4 Udnyt skabsrum eller døråbninger

Et eksempel kunne være det rum, som efterlades i ældre lejligheder, når de gamle indbyggede skabe, bliver afmonterede. Det indhak skaber nogle ekstra kvadratmeter, som du ikke må glemme at udnytte – måske en seng kan passe ind her?

#5 En tøjstang i stedet for et skab

En efterhånden ret populær løsning er at droppe det store tøjskab og i stedet bruge en tøjstang, der ikke optager plads på gulvet. Det er i øvrigt også en glimrende måde at bruge sit fine tøj i indretningen.

#6 Masser af hylder

Når pladsen er trang er det med at udnytte alt, hvad man har – også rumhøjden. Det kan du gøre ved at hænge hylder op på væggen fra gulv til loft, så mange steder, du overhovedet kan.

#7 Skift døre ud med skydedøre

Hvis du har muligheden for det, kan det helt klart være en fordel at udskifte de gamle døre med skydedøre, da du på den måde også får mulighed for at udnytte pladsen rundt om døråbningen.

Tak til Moodings

Ovenstående artikel er udarbejdet i samarbejde med møbelforhandleren Moodings, der sælger lækre designermøbler, blandt andet fra House Doctor. Du kan se deres uimodståelige udvalg her https://moodings.com/collections/house-doctor

Skriv et svar